Kraft af Jonas Lüscher

”Teodicé … Hvis Gud er algod og almægtig, hvorfor har han da skabt en verden, hvor uskyldige lider?” (Den Store Danske). Dette evigt aktuelle paradoks opstillede filosoffen Leibniz omkring år 1700.

Vi springer 320 år frem i tiden. Den fabelagtigt veltalende, tyske professor Richard Kraft kan vinde 1 million dollar, hvis han kan holde den bedste 18-minutters forelæsning over teodicé (og teknodicé) under et privat symposium i Silicon Valley. Og guderne skal vide, at han har brug for pengene.

Præmissen for Jonas Lüschers prisbelønnede roman “Kraft”, udgivet på det lille kvalitetsforlag Jensen & Dalgaard, får mig til at klappe begejstret i hænderne. Det er lange tider siden, jeg har glædet mig så meget til at læse en bog.

Desto større er skuffelsen selvklart, når den forventede tyngde og spænding aldrig indfinder sig, og bagsidetekstens gyldne løfter viser sig at dække over en besynderligt retningsløs handling og fuldkommen overfladiske indsigter.

Vi følger den sporty Thatcher- og Reagan-tilbeder Kraft med sit dobbelte doktorat på en uendeligt lang rotur, hvor han kæntrer og bliver reddet uden en trevl på…

Vi hører om hans tidligere forhold til en moderlig kvinde med stor barm og senere hendes modsætning, en tynd kæderygende forsker i gærkulturer…

Vi erfarer hans syn på kvinders fødder, ikke mindst fruens knyster …

Vi præsenteres (ironisk) for den ultimative mac’n’cheese inklusive den hypede restaurant og de latterlige typer, der kan finde på at spise dér…

En langvarig, kontrafaktisk dagdrøm om et jordskælvshærget San Fransisco skal vi også have med…

… og intet, INTET af alt dette fyldstof synes det fjerneste relevant for bogens lovede tematik; det er ikke engang morsomt eller underholdende, blot studentikos bragesnak.

Stilen er anstrengende; lange snørklede sætninger fyldt med ord af højt lixtal; konstante skift mellem Krafts (plagede) synsvinkel og forfatterens (hånlige) pegen fingre ad ham. Den sagesløse læser overdænges med navne på moderigtige filosoffer (men ikke deres tanker) og indser beskæmmet, at forfatteren skriver for at blære sig over sit vid snarere end for at give sit publikum fugls føde.

At bogen i USA har høstet læssevis af lovord, må skyldes, at Lüscher klæder landets techgiganter af til skindet; desværre uden den selvindsigt, at hans eget værk ej heller har så meget som et figenblad at skjule sig bag.

Får Kraft udarbejdet sit teodicé-svar? Det skal ikke røbes, blot antydes, at Holbergs Jeppe på bjerget-logik også findes på andre sprog og i andre tider. Lad os i stedet slutte af med et visdomsord fra bogen (og Odo Marquard): “Hvis Gud er retfærdig, er Gud død.”

Lån bogen på Bibliotek.dk