Kort over vejen hjem af Kamila Shamsie
416
2011
978-87-92359-43-8
Kartography
Karim er ikke bare Raheens bedste ven. Han er som en del af hende selv, af hendes sjæl og skæbne. De er tretten år, har hængt sammen som ærtehalm fra fødslen. Også deres forældre er bedste venner, det nærmeste, man kommer familie. De tilhører det bedre borgerskab i Karachi, året er 1987.
Trods blodige uroligheder i byen rystes de unges ubekymrede tilværelse først for alvor, da de finder ud af, at den enes mor før i tiden var kæreste med den andens far og omvendt. Og alting stopper, da Karims familie pludselig beslutter at flytte til London. Hvordan kan man skilles fra sin egen sjæl og skæbne?
Raheens familie kører Karims til lufthavnen. På vejen derud tegner Karim et kort over turen. Et kort med nogle særdeles følsomme kommentarer tilknyttet.
Mange år senere har Raheen succes med studier, kærester og venner i USA. Alligevel er hun ikke spor glad. Hun savner noget i sit liv. Også Karim savner noget. Men når han og Raheen mødes, ringer sammen eller udveksler breve, ender de hver gang med at såre hinanden. Efterhånden går det op for dem, at en forfærdelig hemmelighed i forældrenes fortid kaster tunge skygger over deres liv den dag i dag.
Kamila Shamsie har med “Kort over vejen hjem” skrevet et melodrama, hvor følelserne konstant sidder uden på tøjet. Utallige scener starter i ren idyl og sødmefyldt kærlighed, men ender i frådende foragt, gråd og tænders gnidsel. Det er blændende og intelligent skrevet – og alt, alt, alt for “hjerte/smerte” til min smag.
Bogens beskrivelser af dagligliv i Karachi er til gengæld interessant læsning. På den ene side de store tanker, de dybe venskaber, de farvestrålende klæder og de krydrede retter. På den anden side de krigeriske nabolande, de voldsomme etniske og religiøse spændinger og mødet mellem relativ rigdom og ekstrem fattigdom. At situationen til stadighed er eksplosionsfarlig i regionen, kan næppe undre.
