Knud, den store Af Hanne-Vibeke Holst

Knud, den store, tager imod læseren siddende på en trappe iført ”…søndagstøjet med skjorte, slips, strikket slipover og plusfours” (p.563). Han er ca. syv år og betragter læseren med sammenknebne øjne: hvem er du? Hvad vil du? Vi, læserne, vil gerne vide, hvem du er.

Knuds ældste datter, Hanne-Vip som hun hedder i bogen, har givet os indsigt i det menneske, hendes far, forfatteren Knud Holst, var: hans liv, hans håb, hans drømme – og hans fald. Men ikke som en biografi, den nu så berømte datter skriver om sin dengang så berømte far. Det er en kendt sag, at deres forhold ikke var særlig tæt, men hun har lært andre sider af sin far at kende gennem kassevis af notater og breve og med den ballast skrevet en roman om Knud, der engang var stor – og måske stadig er det.

Knud blev første gang ’den store’, da han var et par år gammel og fik en lillebror, der overtog hans plads i moderens favn. Hvis tanker og ønsker kunne dræbe! Og det lykkes, men mor blev så forfærdelig ked af det.

Næste gang bliver han udnævnt til ’Knud, den store’ af en landstryger, som han møder på vej til optagelsesprøve på Hjørring Gymnasium, han giver landstrygeren de penge, han skulle have brugt til togbilletten, og må cykle hele vejen til Hjørring – og kommer for sent til prøven. Men målrettet som han er, giver de ham en chance, og han kommer ind.

Tredje gang er midt i 1960’erne, hvor han har debuteret, er en ung lovende forfatter på vej frem. Han er gift med den livlige Kirsten, kaldet Bu, datter af politimesteren i Hjørring, han har fået det treårige legat fra Statens Kunstfond og købt en fornem villa i Løkken, som stilfuldt er udstyret med de bedste designermøbler. Der er housewarming, der er nok Johnny Walker – Black Label til alle, pingerne fra København er kommet – både Rifbjerg, Ørnsbo og Panduro, der må erkende at man både kan leve i provinsen og skabe litteratur af høj kvalitet.

Det var lidt af en bedrift for Knud Holst Andersen fra det indremissionske hjem i det østlige Vendsyssel – at blive student, at få politimesterens datter, at blive forfatter. Han var en mønsterbryder, man må tage hatten af for, men det var op ad bakke hele tiden. For selv når han følte at han havde nået toppen, måtte han jo kæmpe for at beholde sin position, og derfor skulle han producere. For der skulle tjenes penge til at fylde de mange huller i økonomien, som Kirsten gjorde sit bedste for at få til hænge sammen.

”Knud, den store” er fortællingen om den hårde vej til toppen – og hvor hurtigt man kan rutsje ned igen.

Jeg har ikke læst meget af Hanne-Vibeke Holst, stod faktisk af midt i ”Thereses tilstand”. Bøgerne blev tykkere og tykkere – og mere og mere efterspurgte, men jeg var ikke fristet. Men et eller andet i omtalen af ”Knud, den store” fik mig til at tænke: ”Yes, den skal jeg læse!” Og jeg blev ikke skuffet. Det er nok den bedste bog, jeg har læst i år. Den er velskrevet, medrivende – en bog der opsluger en totalt.

Godt gået, Hanne-Vip!

Lån bogen på biblioteket