Kinderwhore af Maria Kjos Fonn
253
2019
9788740654639
Kinderwhore - oversat af Mette Stepnicka
I begyndelsen kan jeg ikke lide ”Kinderwhore”. Sproget irriterer mig. Det er for knapt, for sterilt, jeg mangler følelsesbilleder, poesi. Halvvejs igennem har jeg imidlertid forstå pointen. Sproget afspejler hovedpersonen Charlotte: ’Som 12-årig får hun en far, der ikke kan kende forskel på hende og hendes mor’ står der bag på bogen. Herfra er Charlotte ikke længere sin egen.
Misbruget står på i et år. Mens Charlottes mor sover, gennembedøvet af piller, krænker hendes kæreste datteren i barnesengen.
”Kinderwhore” er en rædselsfuld fortælling om overgreb, kæmpe svigt, skyld og skam. For at overleve overgrebene går Charlotte ud af sig selv og betragter herefter sin krop som noget, der er allemandseje. Hun tager sin mors sovemedicin og skyller den ned med piller. Og så går hun videre til stærkere sager, der kan få hende ud kroppen og væk fra den virkelighed, hun aldrig burde have været i.
’Folk siger, at stofmisbrugere mangler viljestyrke. Bullshit. Det kræver styrke og mod at blive ved, når ens krop ryster af udmattelse, man har brækket sig fire nætter i træk, paranoiaen får en til at se folk stirre ind gennem ventilationsristen og nøglehullet, og man er nødt til at kneppe med den beskidte dealer foran håndvasken […]’.
”Kinderwhore” er et knivskarpt dokument over ødelæggelsen af et menneske fra selve overgrebet til den fortsatte hadefulde selvdestruktion. Charlotte er ikke bare ødelagt indeni, hun ødelægger også andre. Hun ser det som sit job at gøre andre småpiger opmærksomme på, at de er i skudlinjen. At de er potentielle ofre. De kan lige så godt lære, at deres kroppe ikke er deres egne, resonerer hendes ødelagte og forkvaklede sind, og hun bliver direkte skyld i, at der begås overgreb mod andre.
’Man siger, at brændt barn skyr ilden, men min erfaring er, at brændte børn bliver pyromaner’.
Det er enormt ubehageligt at være vidne til. Hun er grænseløs, seksuelt aggressiv, destruktiv og generelt ikke et menneske, man ønsker i sit liv, med mindre man tænder på sex med knuste sjæle. Ifølge Charlotte er der uhyggeligt mange, der tænder på præcis det.
”Kinderwhore” er klart anbefalelsesværdig. Den er trist og rystende, men som alle gode bøger efterlader den læseren med en følelse af at være blevet klogere. Det bliver Charlotte også.
