326
2018
978-87-400-4943-5
1.
I 1973 købte jeg en kassettebåndoptager for mine konfirmationspenge – og et af de første kassettebånd jeg købte, var Kim Larsens ’Værsgo’. Siden har jeg med glæde mange gange lyttet til Kim Larsens sange – men egentlig vidste jeg ikke ret meget om personen Kim Larsen. Han har værnet om sit privatliv, men et halvt års tid før sin død i september 2018 inviterede han forfatteren Jens Andersen indenfor i sit hjem og sit liv.
Bogen her er Kim Larsens egen beretning, fortalt i kronologisk orden. Den tegner både et fint billede af Kim Larsen selv og af den tid, han har levet i. Vi hører om barndommen i 50’erne – det føles som meget længe siden. Venskabers store betydning – både som barn og ung. Besættelsen af tomme lejligheder i København. Tiden på Askov højskole, hvor det var tilladt, ja ligefrem forventedes, at de unge havde deres egne holdninger og meninger – det var nyt og for Kim var det starten på forandringerne, der skete i løbet af 1960’erne og 70’erne, hvor de unge begyndte at blive hørt – dog var nogle af de skoler, hvor den unge Larsen kom i praktik, ikke helt så ’moderne’.
Kim voksede op under trange kår med sin mor og bror, en mor, der havde holdninger og gav sine børn en god opvækst og opdragelse. Den lille familie var med morens ord ikke fattige – selv om symaskinen stort set hver måned måtte pantsættes – for de fik mad hver dag. Kim fik mange gode værdier med hjemmefra. Han blev tidligt interesseret i litteratur, og læste mange bøger. Han var en god tegner, hvilket bogen giver flere eksempler på.
En barndomserindring, hvor han sammen med sin morfar så filmen ’Odysseus’ glemte han aldrig – filmen satte dybe spor og gav Kim en stor interesse for film. Han brugte stort set alle sine lommepenge på at gå i biografen – helst mindst en gang om ugen.
Vi hører om hans ’damer’, som i starten kun er pral, men senere møder han Mariann og bliver far til Pelle, en rolle han åbenlyst nyder og tager på sig. Han uddanner sig til lærer, mest fordi han føler det som en slags pligt – men tiden som lærer i folkeskolen bliver kort, det er sangen og musikken der trækker.
Det er en interessant bog, som kan anbefales, både hvis du vil vide mere om Kim Larsen, men også for det tidsbillede, der tegnes i bogen. Desværre nåede han ikke at færdiggøre sin fortælling – den slutter netop da Gasolin’ er dannet.
Bogen er spækket med billeder og tegninger, som er samlet i afsnit og giver et godt afbræk i læsningen. En biografi med billeder er for mig langt mere interessant at læse – det giver en ekstra dimension til fortællingen.