Kastraterne af Lis Vibeke Kristensen

På en lille fransk ø er en lille udvalgt skare af sangere og komponister samlet til en workshop, med temaet “øen omsat til musik”. De bor i et hus, ejet af Melissa, der er leder af workshoppen.

Melissa er vokset op på øen, og huset er hendes barndomshjem. Hun forlod øen som ganske ung – øen, hvor hun som barn blev seksuelt misbrugt af øens præst – med hendes mors viden.
Bogens kapitler fortælles på skift af Melissa, Claus og Lilith – som var hovedpersoner i “Lyden af mørke”.

Claus er på øen for at deltage i workshoppen. Han er komponist, men har ikke været i stand til at arbejde de sidste 2 år pga. et voldsomt overfald.
Lilith er fotograf, og deltager ikke i workshoppen – hun er med som Claus’ kæreste, og ved at være udenfor fungerer hun som iagttageren, der observerer mange ting, de andre ikke ser.

Ud over de 3 er der Luke – som kender både Melissa og Claus i forvejen, Jean, den stumme mand, der er vokset op sammen med Melissa på øen, og som udtrykker sig gennem tegninger. Desuden Melissas mor, der har påtaget sig at lave mad sammen med Jean. Og ikke at forglemme præsten, som Melissa har besluttet sig for at få hævn over – hævn for barndommens misbrug. Og selvfølgelig de øvrige deltagere i workshoppen.
Man følger nu personerne – og de magtkampe der foregår. Melissa, den tilsyneladende blide, smukke værtinde, viser sig at være en kold, beregnende kvinde, der ikke skyr nogen midler for at få, hvad hun vil have. Hun har indtil for 10 år siden sunget – men sceneskræk satte en stopper for karrieren. Måske kan workshoppen bane vej for et comeback? Heller ikke Luke er på toppen af sin karriere: “Klippene på YouTube bliver set af færre og færre, og kommentarerne er mindre begejstrede og mere ironiske end for et par år siden. For nylig kaldet nogen ham “den midaldrende kordreng” i en musikblog.” Luke virker nærmest sindssyg – han er den vilde, “djævelen”, der hærger gennem øen, og mellem de 2 er der hele tiden kamp om, hvem der har styringen. Claus bliver – som den feterede komponist – en del af det spil der foregår – mens Lilith føler sig mere og mere udenfor, forladt af Claus.

Bogen er gennemsyret af en uhyggelig og ond stemning. Det er ikke en krimi, selv om der undervejs er flere mordforsøg, men der hviler en dyster atmosfære over den lille ø, en uhygge der forstærkes af Melissa og Lukes handlinger. Jeg blev grebet af stemningen, og suget ind i den. Jeg husker den samme følelse af uhygge fra “Lyden af mørke” af samme forfatter. Bogen er også lidt “mystisk” – og nogen af personerne måske ikke helt troværdige – men jeg var godt underholdt, og bogen holdt mig fanget fra først til slut.

Lån bogen på bibliotek.dk