0 kommentarer

Kan du så være stille af David Sundin

af d. 1. august 2024
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2024

ISBN

978-87-434-0961-8

Originaltitel

Ni måste man faktiskt vara tyst!

Udgave

1. udgave, 1.oplag

 

Der er svært at være stille. Det har svenske David Sundin skrevet en børnebog om, og jeg skal love for, at han udfordrer de små læse-lyttere og ikke mindst den, der skal læse op. For flere steder, skal der læses RIGTIG HØJT, og der skal trykkes på knapper, pippes og synges. Og så skal man være stille – helt stille.

Bogen kan være for voldsom for helt små børn, men fra 3- 6 år vil den give kriller i maven til de små og jeg tænker, at børn i de små klasser vil synes, den er sjov at læse op for mindre søskende. Helt sikkert er det, at når man har læst bogen højt et par gange, kan barnet læse den HØJT selv.

Den er absolut uegnet som godnatlæsning, da den inviterer til narrestreger, og de mange sjove fotos og tegninger giver liv til hjernecellerne. Og en ting er sikkert, man lærer ikke at være stille.

Citat bagsiden: ”Vær stille! Når man læser den her bog, må man ikke larme, ikke grine, faktisk må man ikke engang sige så meget som et lillebitte pip. Lover du at være fuldstændig, helt og aldeles stille! Godt, så lad os komme i gang …”

En sjov og anderledes bog.

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter