378
2009
978-87-638-1197-2
Någon sorts frid
Siri er psykoterapeut. Hun er alene efter sin mands død. Bor langt ude i skærgården med sin kat, og er panisk angst for mørke.
Siri driver en privat praksis og selvom hun sagtens kan fortælle sine klienter, hvordan de skal håndtere livskriser er hun ude af stand til at komme videre efter mandens død.
Siris angst for mørke får hende til at virke temmelig paranoid, og i lang tid affærdiger jeg som læser de ting, der sker omkring hende som produkter af hendes egen fantasi.
Da en af hendes klienter findes død i den bugt hun bader i hver aften bliver det dog tydeligt for både læseren og politiet, at der er mere på spil end først antaget.
Siri forsøger forgæves at finde ud af, hvad der sker omkring hende, og hvem det er hun har gjort så meget fortræd, at vedkommende har startet sin egen personlige vendetta.
Jeg ser dig, var langt hen ad vejen en mærkelig titel set med mine øjne. Men til slut bliver meningen tydelig. En klients far har tydeligvis ikke set sit barn. Siri så vel ikke rigtig sin mand. Og kollegaerne Svend og Aina? På trods af at de begge er uddannede terapeuter og deler praksis med Siri ser de på ingen måde, hvordan de kan hjælpe Siri og hvad der er hendes virkelighed.
Jeg har læst, eller rettere slugt, en ad de bøger, som Camilla Grebe har skrevet alene. Jeg var spændt på, hvordan det ville være at læse denne bog, hvor hun har teamet op med sin søster, der er uddannet psykoterapeut. I begyndelsen af Jeg ser dig, var der med mine øjne alt for meget psykoterapi i bogen. Afsnittene, der var afskrifter af Siris sessioner med hendes klienter og afsnit i kursiv irriterede mig. Hvem var fortælleren, når der var kursiv? Hvad skulle det gøre godt for? Efter et stykke tid blev det dog mere åbenlyst, hvad meningen med også disse dele af bogen var, og snart registrerede jeg dem blot, og kunne uden vanskeligheder læse bogen i sammenhæng.