208
2019
9788799888887
Hvem kan overleve næsten 22 år i et koldt tårnkammer, med lopper og væggelus, en rotte som kæledyr og blive 77 år gammel med forstanden i behold?
Allan van Hansen har levendegjort historien om den viljestærke kongedatter Leonora Christina, der var gift med landsforræderen Corfitz Ulfeldt. Med uddrag fra Leonoras egen biografi ”Jammers Minde” og en enkel, rammende streg indfanger han ikke kun kongedatterens grumme skæbne, men også en flig af samtiden.
Under spottende tilråb føres Leonora Christina fra havnen i København til Blåtårn august 1663. Gaderne er proppet med arbejdsmænd, koner og børn, der spyer deres vrede og forargelse over skikkelsen, der ikke ser særlig kongelig ud, mere duknakket, trist og uformelig. Illustrationerne indfanger alle udtryk fra vantro til vrede og hævngerrighed.
Den første del af værket følger vi med Leonora ind i fangenskabet. Hendes skræk for tortur, hendes mareridt, nedværdigelsen ved at blive frataget alt, selv det tøj, hun ankom i, og adskillelsen fra sin mand. De udvalgte scener er illustreret på forskellig måde. I fængslet er baggrunden tæt skraveret i mørke toner, mens Leonora og anstandsdamens ansigter og tøj står klarere frem. Ved mareridt og dagdrømmeri er tegningerne mere løst skitseret uden farver. I afsnit, hvor Leonora beskriver sin sjælelige smerte, akkompagneres teksterne med rolige, smukke stykker grafik med stor symbolik. En frisk afskåret tulipan anbringes i en vase, men som tiden går, falder stængel, blade og kronblade sammen og visner. Alt forgår, også frugterne på bordet.
Efter den symbolske henrettelse af Corfitz Ulfeldt åbner den grafiske roman op for flere sidehistorier. Bl.a. andre uhyggelige skæbner indenfor fængselsbygningen, en linedanser på besøg udenfor i slotsgården, et krobesøg, hvor vi møder salmedigteren Kingo. Til allersidst en del ”ekstra-materiale”, som historiske fakta, ordlister over gamle udtryk for kvinder, opskrift på høns med peberrod m.m.
Disse sider er med til at udbygge følingen med en helt anden tid. Uden at kende den oprindelige ”Jammers Minde”, det første danske erindringsværk, så har man i Allan van Hansens håndtering af stoffet et godt indtryk af en utrolig stærk kvindeskæbne, der muligvis havde mere på samvittigheden, end hun afslører, men den enkle tegnestil og de matte afdæmpede farver gør det almenmenneskelige nærværende. Man kunne savne mere kronologi og mere detaljeret gennemgang af hele historien, men menneskeligt gør den indtryk og inviterer til nysgerrighed overfor både den oprindelige tekst som mere historisk viden.