437
1984
87-553-1302-7
The Little Drummer Girl - oversat af Grete Juel Jørgensen
2. udgave
En israelsk diplomat modtager en dag en kuffert i sin privatbolig i Bonn. Duperet af den smukke pige, der udgiver sig for at være en ven til husets au pair, tager han imod kufferten, og bomben som den indeholdt springer senere, dræber tre personer, deriblandt diplomatparrets lille søn. Den israelske efterretningstjeneste tager herefter over og starter en yderst kompliceret og udspekuleret aktion, for at få fat i de palæstinensiske bagmænd på attentatet. De får fat i bombemageren, men den egentlig bagmand er hans bror. For at komme ham nær, hverver de en ung engelsk skuespillerinde, som de instruerer grundigt til sit livs skuespil.
Bogen foregår i starten af 80’erne, og skulle egentlig have handlet om attentatet på en engelsk minister, men Carré ombestemte sig og handlingen flyttede til Israel-Palæstina konflikten. Han foretog selv flere farefulde rejser til Israel og Libanon, for at få baggrundsmateriale til bogen. Her mødte han bl.a. tidligere israelske agenter samt Yasser Arafat. Samtidigt er hovedpersonen løseligt baseret på Carrés søster, Charlotte, der selv er skuespiller, og hun blev brugt som konsulent på bogen.
Første gang jeg læste bogen, brød jeg mig ikke specielt om den. Jeg havde svært ved at tro på, at den stærkt venstreorienterede og temmelig radikaliserede Charlie pludselig kunne omvendes og arbejde for fjenden, men i anden gennemlæsning bliver det mere tydeligt, hvad der driver hende. Måske begik jeg også den fejl første gang, da jeg kort efter at have læst bogen så filmatiseringen med Diane Keaton i hovedrollen. En ikke speciel god film. Vi må håbe at TV miniserien, der er ved at blive filmet i skrivende stund, bliver bedre.
Jeg har en god ven der læser Iscenesat en gang om året. Jeg får den ikke læst igen, dertil er historien simpelthen for grum for mig. Om hvervningen af Charlie samt “hjernevaskningen” af hende er realistisk, ved jeg ikke. De katastrofale følger hendes aktion får, virker dog realistiske, og det er ikke rar læsning. Jeg fornemmer ikke, at Carré prøver at vælge side eller løse konflikten, han belyser den nærmere fra begge sider, og hvor er det dog trist, at historien stadig er aktuel.
Jeg har de seneste år været mest for de jordnære og autentiske spændings- og krimibøger, og der er Carré virkelig en ener, men med Iscenesat har jeg vist ramt grænsen for, hvor realistisk et plot jeg kan magte. Man kan nyde Carrés sprog og hans indlevelse i historien og dens personer, men det er et grumt plot.