Ingenmandsland af James Ellroy

Nytårsaften sidder Danny Upshaw vagt på stationen i Los Angeles. Han keder sig og reagerer lynsnart da meldingen om et usædvanligt mord kommer over radioen. Først på pletten, negler han sagen lige foran sheriffens folk. Mordet er ret ekseptionelt, udført med en dosis narko. En så stor overdosis, at flere livsvigtige blodkar er sprunget og har medført at den dræbte har kastet blod op. Derefter er liget skændet med et gebis lavet af dyretænder. Ryggen er blevet pisket med en machete og øjnene er fjernet og hulerne brugt som parkeringsplads for morderens eregerede lem. Og der er ejakuleret i begge øjenhuler.
Det er helt klart at Ellroy har inspireret de franske krimiforfattere, som Ferey, Grange og andre.

Noget så u-hipt som et bøssemord bruges der ikke ressourcer på i L.A.’s homofobiske politikorps. En strømer er en MAND – og naturligvis korrupt i et eller andet omfang. Men Danny Upshaw er ung, ambitiøs og idealist med hjertet på rette sted. En mand der er selvskrevet til alvorlige problemer med de korrupte kolleger.
Samtidig ringer klokkerne for kommunisterne, USA lider under den store røde trussel, og der skal derfor jagtes kommunister i stor skala. Statsadvokaten sammensætter et ekspertteam på tre mand: Mal Considine, en helt fra Buchenwald, Turner Buzz Meeks, nok den mest korrupte strisser der til dato er beskrevet på et stykke papir, og den møgubehagelige Dudley Smith – sidstnævnte er en regelret satan, der går igen i flere af Ellroys bøger. De får brug for en undercover mand i marken, og spotter en mulighed i den ambitiøse og frembrusende Upshaw.

Skummel er nok det mest rammende udtryk til beskrivelse af ”Ingenmandsland”. Med et forbandet godt plot, nogen grumme personer, og forviklinger nok til det næste århundrede. Den rammer langt under bæltestedet, en pisseuhyggelig og ufattelig gribende krimi med et fantastisk persongalleri og en tone der er Ellroys helt egen. I øvrigt fra en tid hvor Ellroy var skarpest og mest tilgængelig. Senere værker lider af en ordknap indforståethed, der kan køre læseren fuldstændig af sporet – det er der intet af her. Lige vel mange personer, men er man lidt vaks kan man sagtens følge med. Spændingen er så håndgribelig at man nærmest ikke magter at lægge romanen fra sig. Stor kunst.

Lån bogen på bibliotek.dk