232
2007
87-7714-767-7
Prince of Fire
Vi befinder os i en smeltegryde med fanatiske terrorister støttet af voldsomme kræfter med forbindelse til den ultimative top i det palæstinensiske selvstyre og hemmelige israelske agenter ledt af Shamron, en mand som har kæmpet og viet hele sit liv til beskyttelse af staten Israel. Hans bedste agent – Gabriel, en lille tynd, gråhåret mand med speciale i restaurering af historiske malerier af de største kunstnere, men også specialist i nedkæmpelse og drab på terrorister.
Gabriel og hans team er dem, vi følger fra den frygtelige terrorhandling i Roms gader, som ikke blev stoppet – til den næste terrorhandling, som skal forhindres for alle midler. Gabriel følger spor i fortiden – blandt de palæstinensiske leder – i de palæstinensiske områder – i Kairo. Kort sagt Gabriel går efter hjernen bag terroren – en mand blandt de allerfarligste mænd – en mand, hvis familie gennem generationer har brugt terroren mod Israel – en mand som har et personligt regnskab at gøre op med Gabriel. Om det lykkes for Gabriel, skal ikke afsløres her, blot konstateres, at jagten er hæsblæsende – med masser af uforudsete hændelser – et tegn på, at det er de ultimative kræfter, der skal bekæmpes, hvis terroren skal dø, inden den slår til igen og igen og igen.
Daniel Silva har en tydelig holdning til hvem der er skurken i den alt for sørgelige og åbenbart uendelige konflikt mellem staten Israel og de palæstinensiske kræfter. Skurken er ene og alene de palæstinensiske kræfter. Dette sort/ hvid billede kan til tider virke ensporet eller simpelt, når der som regel skal være 2 til at starte et slagsmål og helst 2 til at stoppe det. Men alt i alt en udmærket historie – som vel bedst kan betegnes som et vadested mellem en rigtig god “etter” – ”Vatikanets Mand” og en super “treer” – ”Budbringeren”.