0 kommentarer

Idolernes by af Lise Bidstrup

af d. 9. december 2014
Info
 
Sideantal

276

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3672-2

 

“Idolernes by” er anden del af Lise Bidstrups Urban-trilogi, som tager fat i forskellige samfundstendenser og sætter dem på spidsen. I første bog “Spillets by” var det reality tv der var omdrejningspunktet, temaet i denne anden og aktuelle bog i serien er idoldyrkelse.

Bogen handler om Liam som brænder for at danse og netop det at blive kendt for dette. Liam og hans familie og venner bor i oplandsby 12 i Unionen. Unionen består af hovedstaden Urban Populare, som ligger centralt i Unionen, omkranset af de 17 oplandsbyer, hvor de “almindelige borgere” bor. I Urban Populare er det kun særligt udvalgte, der får lov at bo. Det er ved den årlige begivenhed White Night, at borgerne i oplandsbyerne får deres chance for at performe og derved få en indgangsbillet til rigdom og berømmelse i kendisbyen.

Det årlige White Night nærmer sig, noget som Liam har trænet til og set frem til længe. Endelig er hans tid kommet, hvor også han kan deltage. Men hans forældre har kun foragt tilovers for den livsstil og advarer Liam imod det, da de frygter han vil glemme, hvem han egentlig er. De sætter en ære i at udføre et ordentlig stykke arbejde. Men Liam har skyklapper på og går sine egne veje.

Jeg er vildt frustreret over denne bog, da jeg både elskede og hadede den. Jeg synes tematikken er vildt spændende, omend på overdrevet. Spændende og anderledes univers. Jeg kunne godt have tænkt, at forfatteren havde brugt mere tid på at gå ind i Liams tanker, da hans liv i Urban Populære er beskrevet ret flygtigt og overfladisk, med mange gentagelser. Savner også at høre om vennernes og familiens reaktion på, at han rejser til Urban Populare.
Slutningen vil jeg ikke afsløre noget om, af hensyn til kommende læsere, men jeg må sige at jeg nok havde forventet andet og mere. Sidder tilbage med en skuffet fornemmelse.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter