I krig og kærlighed af Rune T. Kidde
48
1992
Græjtest hits albummet består af materiale udvalgt af mester Kidde ham-selv. I 1990 indstillede han tegneriet og overlod det til forskellige danske tegnere, mens han selv fortsat stod for manuskriptet. I den nærmest skamfuldt selvrosende indledning hedder det: ‘Da jeg dog indser, at ingen af disse desværre så udmærkede mennesker, foreløbig vil kunne nå op på min standard hverken åndeligt eller teknisk, har jeg følt det som en borgerpligt egenhændigt at udvælge mine bedste striber selv fra årene 1985 til 1990.’
Det har han gjort godt, I krig og kærlighed fremstår forholdsvist homogent selvom det er samlet blandt en formodentlig stor og kompleks produktion. Størstedelen af materialet er tre billeders strips, der springer rundt i alverdens emner, ubehjælpeligt tegnet men absolut ikke ubehjælpeligt komponeret. Satiren er af den ypperste kvalitet, indimellem er vitserne ufatteligt dumme, men humor kan sagtens være dum og genial på samme tid, når dens ophavsmand er tilpas kreativ, og kreativitet har altid været Kiddes varemærke. Et godt eksempel på Kiddes radikale tilgang er sidste side, der består af en række jokes om en mand med problemer i kærlighedslivet. Manden beder Gud om hjælp. Hurtigt viser det sig at hverken Gud eller Fanden er hankønsvæsner og det bliver så som så med hjælp til den stakkels mand.
Der er lidt genbrug fra et par ældre album, men det er godt valgt genbrug – albummet er det ene pletskud efter det andet.
Kiddes bedste album, uden pis.
