I am Ozzy af John Michael Osbourne

For ti år siden blev Ozzy Osbourne hvermandseje. Tv-serien om livet i den dysfunktionelle familie slog rekorder, og gjorde at præsident Bush inviterede Ozzy til middag.
Men Ozzy er ikke bare en fuld familiefar fra tv. Han startede sin karriere som sanger i Black Sabbath, og det er derfor bogen er interessant. Fans af bandet har altid gisnet om grunden til Ozzys brud med bandet, og den leveres ganske troværdigt her.

Bruddet gør ondt. Han svælger ikke i selvmedlidenhed, men får via sin ligefremme stil med få ord berettet om et smerteligt nederlag. Selv efter at han senere har overgået sine tidligere bandmedlemmer i popularitet, pladesalg og indtjening, nager nederlaget stadig. Baggrunden for hans fyring kommer der en fint facetteret beskrivelse af, og grunden er ret ligetil: Ozzys vanvittige udskejelser blev i sidste ende for meget for vennerne. Han forlod dem midt under indspilningen af et nyt album, svinede dem til i pressen, og vendte efter en måned tilbage til studiet som om intet var hændt.

I dag er egotrippet fortid, den Ozzy der fortæller, er en mand der har indset sine egne fejl. Heriblandt sin egen brist der gør ham til overforbruger af et hvilket som helst russtof han kan få fat i. Cigaretter, cigarer, medicin, sprut, øl, hash, lim, benzin, opløsningsmidler, maling, syre, svampe, kokain og heroin. Plus alle de medikamenter der måtte mangle på listen. Ozzy har overdoseret ALT. Da han forsøger at nedtrappe stofferne, bruger han alkoholen som substitut, og drikker fire flasker Hennesy om dagen. Ved et tilfældigt lægetjek kan lægen ikke forstå sine målinger, for de stof- og alkoholmængder Ozzy har i blodet er dødbringende.

Ozzy er ikke kun ærlig, men han er meget ligefrem, jordnær, og sproget er Ozzys eget. Anthony Kiedis fra Red Hot Chili Peppers biografi er til sammenligning en smule høj i hatten, og hvor Keith Richard’s selvbiografi med rette kunne kritiseres for at sløre visse sandheder, virker Ozzy i højere grad troværdig. Langt fra alle hans dumheder beskrives, og sikkert er det, at de fleste af dem har stofferne slettet fra hans hukommelse, men de absolut værste er med. Hvordan han forsøgte at kvæle sin egen kone i et anfald af delirium. Hvordan han i vanvittig rus skræmmer livet af selskabet da datteren holder børnefødselsdag. Osv.
På omslaget står at bogen er morsom. Det er den, men den er samtidig meget trist, for hovedpersonen er i virkeligheden bare en trist klovn. Og hans mange udskejelser skader ikke bare ham selv, men også hans kære.

Er du til rockbiografier er Ozzys ret fantastisk.

Lån bogen på bibliotek.dk