0 kommentarer

HUL af Maya Elisabeth

af d. 16. april 2023
Info
 
Sideantal

151

Udgivet

2023

ISBN

978-87-7085-560-0

Originaltitel

HUL

Udgave

1. oplag

 

Hovedpersonen kom til at knalde med sin venindes crush. Veninden var fuld og opdagede ingenting. Men den dårlige samvittighed ankommer og da det udvikler sig til lidt mere end blot et one night stand, så er det altså ikke helt nemt at være hovedpersonen i historien. Samtidig er ham fyren måske slet ikke så venlig igen, for han har en ret gammeldags måde at anskue verden på og han går højt op i hvor mange andre hun har været sammen med. Især da hun begynder at mistænke at hun har fået klamydia. Men det værste er alligevel at hun faktisk opfører sig som en dårlig veninde ved ikke at være ærlig. Og det går helt galt da hun bliver nødt til at være ærlig om at hun har været sammen med ham fyren flere gange.

Det er en ret så relevant tegneserie da alle jo pt nærmest kun snakker om kønsidentitet, rollemønstre, forhold mellem mand/kvinde eller hvad man ellers definere sig som, slutshaming og så videre. Og den er da også ret sjovt tegnet. Særligt scenerne hvor hovedpersonen taler med sit eget kønsorgan er interessante. Desværre syntes jeg som læser at den bliver lidt ligegyldig, forsvinder lidt i mængden af udgivelser (som dog normalt er mere novelle eller roman baseret) og finder den faktisk kun interessant hvis man mangler et kort afbræk, og en lidt let underholdende historie om dating samfundet i dag.

Ikke noget revolutionerende værk, men den kan nok ramme et publikum som hører til blandt de unge mennesker og som måske stadig er i tvivl om hvem og hvad de selv er. En enkel fortælling hvor det heldigvis er venskabet der i sidste ende er den vigtigste komponent. Det løfter historien en del at der er fokus på venskabets kerne.

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter