Hugget af Henning Mankell

Novellen fortæller, hvordan Kurt Wallander som ung patruljebetjent tog springet ind i kriminalpolitiet. Vi møder Kurt da han er ved at planlægge ferie med kæresten Mona. Deres forhold er en ren rutsjebane og ferien skal bringe dem tættere sammen. Men før de overhovedet kommer i gang med ferieplanlægningen finder Kurt sin nabo død. Han tilkalder kollegerne og selvom det ligner et selvmord kommer chefen for kriminalpolitiet forbi. Kurt afhøres og oplyser, at inden han fandt den døde hørte han tumult fra lejligheden. Kriminalbetjentene slår dog hurtigt fast at det er selvmord.

Et par dage efter overrasker Kurt en indbrudstyv i sin afdøde nabos lejlighed. Han melder det til kriminalbetjentene, der synes det er interessant, men ikke gør mere ved sagen. Det kan den unge brushals ikke helt acceptere. Han har store ambitioner om en karriere indenfor kriminalpolitiet og begynder i sin fritid at grave dybere i selvmordet og indbruddet.

Handlingsforløbet er meget passende til de lidt over hundrede sider. Mankell skriver normalt godt, her virker håndværket lidt ideforladt. Unge Wallander er en smule irriterende i sin pågåenhed. Han forfejler gang på gang oplagte muligheder over for kæresten og balancerer helt klart på kanten af kriminalchefens tålmodighed.

Jeg vil tro at novellen er skrevet på opfordring, efter at Wallander er blevet en populær figur. Som når Hollywood laver supplerende film, der forgår før den oprindelige fortælling. Det betyder, at der ikke bydes på stor kreativitet og fortælletrang. ”Hugget” er glemt når den er læst.

Lån bogen på Bibliotek.dk