0 kommentarer

Hold tæt af Harlan Coben

af d. 15. december 2020
Info
 
Sideantal

407

Udgivet

2009

ISBN

978 87 11 43037 8

Originaltitel

Hold Tight - oversat af Henrik Enemark Sørensen

Udgave

1. udgave

 

Da den uhyggelige mand langsomt og velovervejet smadrer alle knogler i hendes ansigt, forstår hun i starten ikke, hvad det handler om. Erkendelsen kommer, men da er det for sent.

Samme lede satan får fat i en anden yngre kvinde lige efter, at hun har købt legesager til sine børn. Også hun er uforstående, mens han langsomt og metodisk tager livet af hende. Også hun fatter først for sent, hvori hendes brøde består.

Manden er en ækel sadist; han nyder, hvad han gør. Men han har også en rationel grund til det.

Spørgsmålet er, hvad mordene har med alt det andet mærkelige, der sker i den lille forstadsby, at gøre.

En dreng begår selvmord. En anden dreng forsvinder sporløst. En tredje dreng er døden nær på grund af en sjælden nyresygdom. Forældre bryder sammen og aner ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe deres børn, der er i færd med at krydse grænser, de burde holde sig langt væk fra.

Den kendte amerikanske thrillerforfatter Harlan Coben har blandet kortene på ny. Atter engang kommer ganske almindelige mennesker i klemme i ganske ualmindelige konflikter. Atter engang er der spænding og mystik for fuld udblæsning.

Og ja, atter engang formår Coben at skrue et inciterende plot sammen, og som sædvanligt er der et par personer, der er svære at tro på. Men pyt, siderne vender alligevel sig selv.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter