0 kommentarer

Himmelstormere af Maggie Shipstead

af d. 22. juli 2022
Info
 
Sideantal

687

Udgivet

2022

ISBN

9788702349085

Originaltitel

Great Circle
Oversætter Agnete Dorph Stjernfelt

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

De fleste kender Amelia Earhart, og hendes forsøg på at flyve jorden rundt langs ækvator. Hun forsvandt i sin Lockheed 10 Electra et sted over Stillehavet i juli 1937. En forsvinden der stadig vælger undren, og som bragte hende over i historien som kvindelig fly pioner. Men personligt havde jeg aldrig hørt om Marian Graves, før jeg læste denne fantastiske historiske roman af Maggie Shipstead. Ikke underligt at NewYork Time kalder den en bestseller, selv med sine 687 sider flyver man, på flere planer, gennem bogen. Den er så velskrevet og indlevende, så selv om det ikke lige er en bog man læser i sengen, så er den ikke til at slippe.

Handlingen udspiller sig i to fortællinger der flettes sammen. 60 år efter Marians forsvinden i et forsøg på at flyve jorden rundt, i Vandrehallen en C-47 Dakota, via polerne, besluttes det at filmatisere denne flyvetur. Hollywood-stjernen Harley Baxter får rollen som Marian, og i takt med at filmen skrider frem ændres hendes liv, hun fascineres mere og mere af Marians liv og dykker ned i det. Parallelt følger vi Marians liv fra hendes opvækst hvor hun efter at have set fly akrobatik stålsat går efter at blive pilot. Hun spare penge op ved at køre med smuglersprit, og får sine flyvetimer. Bliver gift med en spritsmugler og flyver leveringer for ham. Da krigen bryder ud  bliver hun pilot i England og mestre efterhånden alle krigens flytyper. Efter krigen forfølger hun sin livsdrøm, som den første pilot at flyve den store cirkel hen over jordens poler. En drøm der næsten går i opfyldelse, inden hun forsvinder ved Antarktis ikke langt fra New Zealand hvor turen var startet over 20.000 sømil tidligere. Det er ikke kun flyvningen der fylder bogen, det gør Marians bror, og de mennesker der er tæt på hende også. Sammen giver det en indlevelse i hendes person og de tanker og den mentalitet der drev hende.

En fantastisk roman, som trods størrelsen ikke virker et kapitel for langt. Så hiv endelig et par dage ud ad kalenderen og fald ned i sofaen med tekanden inden for rækkevidde. Husk at sluk mobilen, du har ikke tid til snak der skal bare læses ….rigtig god fornøjelse …;-)

Maggie Shipstead er en amerikansk forfatter med bopæl i Los Angeles. Hun er forfatter til Seating Arrangements og Astonish Me. Seating Arrangements vandt Dylan Thomas-prisen og Art Seidenbaum-prisen for første fiktion i 2012. Hendes tredje roman, Himmelstormere, blev nomineret til Booker-prisen 2021 og 2022-kvindeprisen for fiktion, og romanen er Maggie Shipsteads store episke gennembrud.

Anmeldereks.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter