44
2022
9788773391112
Helmut på flugt
1. udgave, 1. oplag
Krig og flugt set fra et barns øjne. Anden verdenskrig er i gang og Helmut, hans lillesøster og hans mor må flygte til Danmark. Her vokser de op og håber at de en dag bliver genforenet med deres far. Men som så mange andre børn tyder det på at deres far ikke klarede den. Man følger hvordan Helmut prøver at forstå det hele, hvordan der er i lejren hvor de bor og hvordan de håber at kunne vende hjem til noget der er bare lidt genkendeligt ved. Og det er svært når man er barn at forstå hvorfor man skal bo i et land hvor man ikke skal lære sproget, men også hvor trist det er at spise kartofler hver dag. Det er et perspektiv som mange nok ikke tænker så meget over, nemlig at børn opfatter tingene anderledes end vi voksne gør. Og selv om det er Tyskland denne bog handler om så kan den være ret relevant for børn som er flygtet sammen med deres familie fra andre krigsramte områder, da den vil give børn en forståelse for at de ikke er alene. Det er en bog som kan skabe debat og samtale med dit barn. Og den henvender sig primært til børnefamilier og større børn som måske viser interesse for krigshistorie. Det er ikke en helt nem og enkel børnebog, men den servere krig og flugt på en måde så barnet kan forholde sig til det og bedre forstå hvad det hele handler om. En god bog som også er lidt hård, men meget relevant hvis dit barn for eksempel spørger ind til dem der er flygtet fra Ukraine, for så vil man her kunne give barnet et billede af hvad det vil sige at leve som flygtning og samtidig lærer dem noget om hvad der er sket op igennem tiden.
Anmeldereksemplar.