Hekseyngel af Margaret Atwood

I anledningen af 400-året for William Shakespeares død skriver en række af vores tids store forfattere nye romanversioner af hans skuespil, som led i en verdensomspændende fejring. Serien udkommer foreløbigt i 29 lande og på 22 sprog, og blandt forfatterne ses bl.a. Anne Tyler, Gillian Flynn, Edward St Aubyn, Jo Nesbø og Margaret Atwood.

Hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal man jo), så kendte jeg intet til William Shakespears ”Stormen”, før jeg læste ”Hekseyngel”. Jeg kan bare godt lide Margaret Atwood. Men det betød nu ikke spor for læseoplevelsen, og bagerst i bogen finder man et fint referat af Shakespeares skuespil, så man kan sammenligne, hvis man har lyst.

Teaterdirektøren Felix Phillips er kunstnerisk leder af Makeshiweg Teaterfestival, hvor han både brillierer og provokerer med sine teateropsætninger. En dag finder han sig dog fuldstændigt snigløbet af sin højre hånd Anthony – Tony – Price. Felix bliver fyret midt under opsætningen af Shakespeares ”Stormen”, og Tony overtager teateret.

I frustration og sorg går Felix i frivilligt eksil. Det er nemlig ikke kun fyringen, der plager ham. Indenfor få år har han også mistet først sin hustru og siden sin lille tre-årige datter Miranda, og opsætningen af ”Stormen” skulle være et forsøg på at få Miranda tilbage. Nu dukker hun i stedet op i hans eksil, som en skygge kun han kan se, mens han i ensomhed grubler over hævn.

Efter ni år får Felix job i et fængsel som underviser. Her starter han Fletchers Fængselstrup, hvor fangerne nyfortolker og spiller Shakespeare, og Felix opnår en ny succes i arbejdet med de indsatte. Og det er igennem fængslets teatertrup, at chancen for hævn over Tony pludselig opstår.

Ved at tage udgangspunkt i en teaterinstruktør, der sætter ”Stormen” op som stykke, præsenterer Atwood læseren for både originaldramaet og nyfortolkningen i én og samme omgang. Selvom jeg som sagt ikke kendte stykket i forvejen, fungerede det godt, og det var underholdende at følge fangernes arbejde med teksten og ikke mindst deres fornøjelse ved de Shakespearinske eder og forbandelser. Efterfølgende gik det så op for mig, at Atwood samtidig meget elegant lader skuespillet spejle Felix’ eget tragiske liv med succes, nedtur, hævn og tilgivelse.

Atwood skriver godt som altid, og ”Hekseyngel” er både underholdende og humoristisk. Skal jeg komme med en anke, er det, at udspilningen af Felix hævn måske er lidt letkøbt. Men Shakespeares ”Stormen” hører også til blandt hans ’tragi-komedier’, hvor ondskaben undersøges men efterfølges af komediens tilgivelse og nyt håb.

Under alle omstændigheder er Margaret Atwoods ”Hekseyngel” en veloplagt, velskrevet og finurlig roman, der kan læses af alle, som holder af en god historie. Anbefales.

Lån på Bibliotek.dk