Hævntørst af Karin Slaughter

“Morgenen brød frem over Peachtree Street. Solen skar sig skarpt gennem byens centrum med de mange byggekraner, der stod klar til at trække skyskrabere, hoteller og konferencecentre op af jorden. Rimfrosten bredte sig som spindelvæv ud over græsset i parkerne, tågedisen drev gennem gaderne, og træerne rettede langsomt ryggen. Byens våde indvolde strakte sig mod novemberlyset. Den eneste lyd var fodtrin.”

Mage til velformet indledning til en krimi, skal man lede længe efter. Og fortsættelsen mere end opfylder de gyldne løfter. Karin Slaughter overgår ganske enkelt sig selv i denne thriller om nogle grumme politimord i Atlanta tilbage i 1974.

Den tidligere footballstjerne Jimmy Lawson overværer mordet på sin makker Don Wesley i en smal gyde en kold efterårsmorgen. Don bliver skudt to gange i ansigtet og er tilsyneladende det femte offer for Politimorderen på få måneder.

Jimmys søster Maggie er også politibetjent. Hun undrer sig over, at modus operandi er helt forskellig fra de forrige mord, som nærmest var henrettelser. Hun undrer sig også over, hvorfor Jimmy som en af politiets hurtigste skytter ikke har nået at affyre sin egen pistol. Og hvorfor tilkaldte han ikke assistance over radioen?

Maggie kan imidlertid ikke tillade sig at kæfte så meget op. For det første gider det testosteronkogende politikorps i en af USA’s sydstater i starten af 70’erne ikke høre på en kvinde – kvinder hører hjemme i køkkenet og føder børn. For det andet har de overvejende hvide, dybt racistiske, voldelige og temmelig fordrukne politifolk lyst til at slå nogle niggere ihjel. Det må jo være de sorte abekatte, der slår byens helte ihjel, ikke sandt?

“Den panikagtige målrettethed, der havde præget jagten på gerningsmanden de foregående to gange, havde nu udviklet sig til decideret hævntørst. Intet formåede at få politifolk til at stå sammen som en fælles fjende.”

Karin Slaughter samler tråden op fra sin Will Trent & Sara Linton-krimi, “Forbryder”. Her var det også to dygtige kvinder, der i 1970’erne trods modstand fra neandertalagtigt sexistiske kolleger klarede ærterne i Atlantas skumle underverden. “Hævntørst” er en enkeltstående thriller uden de vante hovedpersoner, men mon ikke vi kommer til at høre mere til Maggie Lawson og hendes smukke, gæve kollega Kate Murphy?

Men det forudsætter selvfølgelig, at ham stjernepsykopaten Fox, der følger Kates mindste skridt med det faste forsæt at aflive hende, ikke får held med sit foretagende. Klam fætter, skulle jeg hilse at sige.

Slaughter giver sig god tid til at beskrive miljøer og mennesker i “Hævntørst” – og da Atlanta på det tidspunkt er en af USAs mest betændte storbyer, og da persongalleriet fuldt ud lever op til deres omgivelser, er det en farverig kontekst, der serveres. For læsere, der udelukkende fokuserer på væg til væg-action, går det muligvis lidt langsomt i perioder; Slaughter tager den i den grad med ro. I andre perioder er der virkelig smæk for skillingen. Slutningen er åndenødsfremkaldende.

Lån bogen på bibliotek.dk