170
2011
978-87-02-10454-7
Indtil jeg stiftede bekendtskab med ”Gudfar”, havde jeg to yndlingsforfattere – Helle Helle og Trisse Gejl. Nu har jeg tre, for jeg er slet ikke færdig med Dy Plambeck. Og det er ikke fordi hun kan, eller skal, sammenlignes med førnævnte forfattere. Dy Plambeck er, ligesom de to andre, helt sin egen.
I efteråret 2010 deltog jeg i et kursus, hvor Dy Plambeck underviste i skrivningens ædle kunst, og det var derfor med en vis forventning, at jeg kastede mig over Dy’s egne ord.
Historien i ”Gudfar” er egentlig banal. Der er gået mode i at skrive slægtshistorier. Skæve eksistenser er et andet yndet emne. Dy Plambeck slår de to dele sammen i ”Gudfar”.
Hovedpersonen, bikeren Uffe, indeholder et kalejdoskop af tanker, følelser og holdninger, i en sådan grad, at han falder fuldstændig igennem det stereotype billede vi ellers har af bikeren, som lettere hjernedød. Jeg er selv gammel biker, og havde derfor ingen problemer med at sætte mig i Uffes sted. For der er noget helt specielt, og uforklarligt, ved at blive ét med sin motorcykel. Ved at køre i flok. Ved træffene, brødrene, og alt det andet. Og det beskriver Dy Plambeck på fremragende vis. For hun kan noget med ord.
Det der fangede mig i ”Gudfar”, var sådan set ikke selve historien. Jeg forelskede mig i ordene. Dy Plambeck kan, med få ord, male billeder for læserens indre blik, og derigennem give historien et eget liv, som nok så mange ord ikke kan. Dy Plambeck lægger med en lille fin pensel nogle få velvalgte strøg, og lader resten være op til beskueren. Der er plads til læseren i ”Gudfar”. Man smelter sammen med historien, og derved bliver den nærværende. Sammensætningen af ordene er gennemarbejdet, og hver sætning er et lille kunstværk i sig selv.
Efter endt læsning, sad jeg tilbage med en stribe løse ender. ”Gudfar” virkede på en eller anden måde ufærdig. Men efterhånden som bogen har sat sig, er jeg kommet til den konklusion, at de løse ender giver bogen en troværdighed i forhold til virkeligheden. For livet er fuldt af løse ender, og den dag livet ikke er længere, er der stadig løse ender. Der er ingen pakkeløsninger. Ingen facitliste.