Giv ikke slip af Harlan Coben

Endnu en spændende og velskrevet historie fra Harlan Coben. Selv om forfatteren har mange gode og spændende (og enkelte knap så gode) bøger bag sig, formår han alligevel med “Giv ikke slip”, næsten at overgå sig selv.

I 15 år har politimanden Nap Dumas forsøgt at finde svaret på, hvad der i virkeligheden skete med hans tvillingbror, som blev fundet omkommet sammen med sin kæreste på togskinnerne i udkanten af Naps barndomsby. Få dage efter ulykken slog hans livs kærlighed, Maura, op med ham og gik under jorden. Noget tyder på, at de to sager er forbundet, men sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end han nogensinde havde forestillet sig.

Forfatteren lader hovedpersonen, Nap Dumas, fortælle historien. At bruge en jeg-fortæller så det fungerer, kræver sin mand. Det låser fortællingen meget fast, og der er som udgangspunkt ikke meget plads til udenomsfortællinger. For den forfatter der mestrer kunsten, strammer det samtidig fortællingen gevaldigt op. Som læser hører jeg sagen fra én side, og kun fra én side. Jeg identificerer mig med fortælleren, og ved kun hvad han ved. Behøver jeg at sige, at Harlan Coben er en af de forfattere der mestrer jeg-fortællingens svære kunst? Nej vel, for selvfølgelig gør han det.

Nap bor alene i barndomshjemmet. Begge forældre er døde. Hans tvillingebror Leo døde 15 år tidligere, dengang hans kæreste også pludselig forsvandt. Han er politimand, og sætter lov og orden højt. Så højt, at han i nogle tilfælde hvor loven ikke slår til, selv sørger for at retfærdigheden sker fyldest. Nap er ikke en enspænder som sådan, og så alligevel lidt. Noget af det der får Nap til at fungere rigtig godt er, at han har en skøn underspillet humor der skinner igennem hele vejen. Noget andet er, at han fører lange samtaler med sin afdøde tvillingebror. Med disse ret simple virkemidler, får Coben sin hovedperson til at fremstå troværdig og tiltalende, og derfor er det ikke svært at identificere sig med ham.

Selve mysteriet, om den afdøde bror og den forsvundne kæreste, er godt tænkt, og fordi vi kun ser det gennem Naps øjne, kan Coben holde spændingen lige til det sidste. Og jeg havde ikke regnet den ud! Der var en mistanke undervejs, men mere blev det aldrig til. Det er ikke en af disse spændingsromaner hvor læseren hurtigt gennemskuer plottet, og bare venter på at bogens personer også gør. Coben har mig på kanten af stolen hele tiden, og det er et rigtig godt sted at være når man læser en spændingsroman.

Bogen indledes med at Coben fortæller lidt om nogle bestemte steder i den by han er vokset op, og hvordan disse steder har inspireret ham til at skrive “Giv ikke slip”. Det sparker historien igang inden den rigtig er begyndt. Det understreger den der det-her-kunne-godt-være-sandt følelse der mere eller mindre følger én hele vejen gennem bogen.

Jeg har endnu ikke læst alt af Coben, men “Giv ikke slip” er en af hans bedste indtil videre – hvis ikke den bedste.

Lån bogen på Bibliotek.dk