Fra skødet af Charlotte Roche

“Jeg kører over til min terapeut, hun bor i et andet kvarter. Dér er jeg tre gange om ugen, en time pr. gang eller rettere sagt en time på terapisprog, det er 50 minutter på menneskesprog. Jeg går til terapi for at klare min hverdag, jeg tror jeg ville være død flere gange uden min terapeut. Hun har ikke så sjældent reddet mit liv psykisk.”

Jeg-fortælleren, den 33-årige Elizabeth, har gået til terapi tre gange om ugen gennem 10 år hos Fru Drescher. Fru Drescher kender til hver en detalje i Elizabeths liv og snart indvies også læseren bid for bid i Elizabeths indre liv. En slags sjælelig striptease, som Charlotte Roche selv kalder det i en video om bogen (You tube).

Det handler om sex og om at arbejde på at beholde forholdet til manden, og også om at være en god mor. Elizabeths mand, Georg, er noget ældre. Hun gør meget for at deres forhold skal overleve. Terapien hjælper, og det samme gør de fælles bordelbesøg, som bl.a. har hjulpet Elizabeth med at slippe jalousien og angsten for at miste sin mand.
Bogen bindes også sammen af en frygtelig ulykke, som beskrives i flash back og som endevendes i tankerne omkring hverdagen og meningen med det hele.
Selve handlingen foregår over tre hverdage: tirsdag, onsdag og torsdag. Dagene er samtidig navne på kapitlerne.

Jeg synes der er noget forfriskende over Charlottes Roches tone, selv om den også kan være lidt nedstemt. Hun har en usminket tilgang til livet, som fjerner sig langt fra både amerikanske skabeloner for kærlighedshistorier og alt for tunge lødige beretninger. Det på trods af, at den indre monolog af og til virker lidt overdrevet, især omkring korrektheden i at være en ordentlig mor.

Jeg skal helt sikkert også læse hendes første bog “Vådområder”.

Lån bogen på bibliotek.dk