Fordærvet af Lars Kramhøft

Fordærvet er præcis sådan man føler sig efter læsning af mareridtet her. Jeg er absolut ikke til horror, i særdeleshed ikke det overnaturlige, men albummet er bare så satans godt gennemført. Inspiration må skaberparret Kramhøft og Kristensen have fundet mange steder, og de når at spille på alle vores fobier, særligt edderkopper dyrker de helt vildt. Og frygten for mørke skove og store tomme bygninger, samt det mere håndgribelige, som når vi tyranniseres i skolegården eller af vores forældre. For vores hovedperson, Michael, betyder hans fortid, at han er blevet impotent.

Michael er arkitekt og bor med sin kæreste Rose i København. Han er opvokset på Heslev gods i Nordljylland, hvor hans gamle bitre far stadigt bor. Michael selv har ikke været der siden morens død for mange år siden, men nu tvinges han til at vende tilbage, for hans far er død af et hjertetilfælde. Eller, det er hvad bedemanden tror, læseren ved bedre, for Michaels far er død af skræk. Der er stemmer på godset og de har, sammen med et par edderkopper, skræmt livet af den gamle sure stodder.

Da Michael og Rose ankommer kører handlingen lidt skematisk frem, den ene bukker under for stemningen og skader sig selv alvorligt, de hører uhyggelige lyde fra kælderen, og får besøg af præsten som næsten indrømmer at have haft en affære med Michaels mor. Og dem der har lig i lasten, de straffes, ganske som i en amerikansk horrorfilm, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse. Det er givet fra starten, at præsten nok ikke skal ‘leve lykkeligt til sine dages ende’. På trods af at man indimellem kan fornemme hvor det bærer hen, er vejen alligevel fyldt med kreative bump, og der fyldes godt på alle baggrundshistorier og det giver både personerne og fortællingen dybde. Det er ligeså meget en visuel som en psykologisk gyser.

Stilmæssigt skaber Kristensen dynamik på siderne ved at variere sit udtryk ret kraftigt. Han arbejder både med skitseagtige sorthvid scener og tegner naturtro portrætter, det er tydeligt at der er brugt varierende mængder af energi, – eller måske ligefrem vrede, på billederne. Når det bliver grusomt, så er det direkte sygt. Præstens endeligt er meget slemt, det er ikke hyggelig godnatlæsning, selvom der midt i gruen alligevel findes plads til anekdoter fra mere lykkelige tider. Det er der ikke meget af, men lige præcis den rette mængde til at give dybde. Der havde vi den igen: Dybden, for ‘Fordærvet’ gør det som gysere (og måske særligt gyserfilm) sjældent evner – den er nærværende, både i personportrætter og i sin kerne som fortælling. Det er ikke bare en tom skal over en meget smal idé, det her er essensen af en god historie. Og den er satanedme klam.

Læst på engelsk.

Lån tegneserien på biblioteket