Faderens sønner og andre SF noveller af A. Silvestri
219
2011
978-87-90592-54-7
1. udgave
“Faderens sønner” er en samling af 14 science fiction noveller af A. Silvestri, der blev tildelt Niels Klim Prisen i 2011. Man kommer godt rundt i universet i de forskellige historier, men for det meste har de dog et stærkt dansk præg.
“Signal” er en stemningsfuld historie om Dennis, der er det eneste menneske, der har sat fod på Halleys komet. Et spændende rumeventyr med de mest mystiske aliens, jeg er stødt på.
Store multinationale virksomheder får også en over hatten i “Det lille billede” og “Vi der skummer fløden”. Førstnævnte har en dejlig, grum slutning, og “Vi der skummer fløden” er en historie om Arla, der render tør for køer ude i fremtiden. Jeg kom simpelthen til at grine, da vi nåede slutningen, og jeg efterhånden kunne se, hvor det ville ende. Ren kogalskab!
Titelnovellen er en af de bedste. Jorden bliver ganske enkelt kontaktet af aliens der blot vil oplyse os om, at vi skal forlade planeten inden der er gået 200 år. En rigtig fin historie med en fed slutning.
Samlingens bedste historie er nok “Mens vi venter”. Udover at være enormt sjov, har den også en klar morale om os mennesker, og om hvordan vi har udviklet os, med en del hjælp, viser det sig. Det er en rigtig fin novelle der sprudler af fantasi, og hvor det hele er vendt på hovedet.
I det hele taget kan jeg bedst lide de historier, der fortæller noget om os selv og vores grådige og egoistiske væremåde. Silvestri mestrer også den kunst, at vælte hele historien med de sidste få linjer i historien, som i “Træk”, der omhandler et skæbnesvangert møde mellem menneske og alien.
Der var et par at novellerne, som jeg ikke er sikker på, at jeg har forstået. Men historierne har alligevel rørt noget i mig, og fået den øverste kuppel til at rotere nogle gange. Silvestri skriver i et jordnært sprog, med genkendelige følelser og reaktioner, så man flere gange kan relatere til personerne. Ind i mellem kommer der et helt poetisk og blomstrende indslag, som i “Om lidt bliver her stille”, om en langsom og kold død over jorden:
“Ord formet i benzinvædet frost lægger sig langs isglatte veje og tonerne fra decembergrammofoner tryller grønt om til hvidt og gråt. Atmosfæren er et slør i en afsluttet dans”
En yderst vellykket novellesamling!
