Et uvist sted af Fred Vargas

Levnet fra den gotiske tidsalder, kriminalinspektør Adamsberg, er tilbage i en utrolig sag om atomiserede lig og afhuggede fødder iført sko og sokker.

Under en konference i London er Adamsberg og viceinspektør Danglard tilfældigt til stede ved fundet af 8½ par afhuggede fødder, stillet til parade foran Highgates berømte og berygtede kirkegård. Danglard genkender sin serbiske bedstefar, som døde 20 år tidligere, på et par udtrådte hjemmetøfler!!
Det er da vist kun Vargas, som kan finde på noget så vanvittigt ….

Dagen efter findes resterne af et lig, skåret, savet og knust fuldstændigt i smadder. En meget svag navnelighed får Adamsberg til at knytte en forbindelse mellem de to makabre fund, og det er jo næsten endnu mere rablende… Følger man inspektørens underligt syllogistiske tankegang, ville alle som hedder Petersen, Poulsen, Pallesen og Piil være under mistanke, hvad enten de bor i Præstø eller Paris – fordi navnene både starter med P og indgår i et børnerim. Men Adamsberg handler altså ofte meget selvrådigt efter sin veludviklede intuition og som regel har han jo ret.

Så kriminalinspektøren tager toget til vampyrernes arne i Serbien – jeg troede ellers det var Transsylvanien – og mødes af en trykket stemning hos lokalbefolkningen, som tydeligvis stadig tror på de gamle historier.

Vargas har et herligt kringlet sprog, fuld af poesi og humor, og unægteligt en særpræget fantasi.
I dette tilfælde synes jeg dog at fantasien nærmer sig det syrede. Vurderet med den sunde fornuft, så er historien jo det rene vås! Men man skal heller ikke sammenligne Vargas med andre krimiforfattere. Hun har skabt sit helt eget univers med særlige regler for logik og deduktion, modus mm.

Persongalleriet er stadig de samme herlige originaler i Adamsbergs lettere kaotiske drabsafdeling i Paris.

Lån bogen på Bibliotek.dk