Et sted kaldet frihed af Ken Follett

En bog om tre menneskers drømme om frihed og deres bestræbelser for at få denne drøm til at gå i opfyldelse. Sir George Jamisson har to sønner: den stupide og brutale Robert, der skal arve det hele, og den charmerende døgenigt Jay, der ikke skal arve noget. Robert er forlovet med nabogodsets datter, Lizzie, der står til at arve en formue ved indgåelse af ægteskab. Og den kan Jamisson godt bruge, for der er problemer i kolonierne. Året er 1767.

Jay opnår sin frihed ved at stjæle broderens kæreste. Hun, til gengæld, føler sig fanget af sit køn og drømmer om frihed til at kunne være selvstændig, ride, skyde, gøre alt det de drenge, hun voksede op med, gør. Ægteskabet med Jay er hendes nøgle til friheden – tror hun.

Mack drømmer om ikke at være mineejerens ejendom, han gør oprør, straffes hårdt og flygter. Men først har han set Lizzie dybt i øjnene.

Skæbnen vil, at Lizzie, Jay og Mack sejler til kolonierne, Virginia i det senere USA, på samme båd, blot bor de to førstnævnte i kaptajnens kahyt, mens Mack ligger lænket i bunden af skibet – og at han ender som tvangsarbejder på Jays tobaksplantage.

Hvis du søger noget forudsigeligt, en bog hvor de gode er ubetinget gode, og hvor skurkene er ubetinget onde og får deres velfortjente straf (og hvilken straf!) til sidst, er “Et sted kaldet frihed” sagen. Der er lidt for mange tilfældige sammenfald, til at historien virker troværdig, men Ken Follett har altid været mand for en god historie, uanset hvor triviel den er, og han skriver fremragende. Der er action fra første til sidste side, og man kan bogstavelig talt høre og lugte både Londons folkeliv og slavehusene i Virginia.

Lån bogen på bibliotek.dk