Et minuts stilhed af Siegfried Lenz
141
2008
978-87-7070-107-5
Schweigeminute
At bog-smag er forskellig kan vi nok ikke blive uenige om, men jeg havde store forventninger til “Et minuts stilhed” af Siegfried Lenz – for hold da fast en flot kritik, bogen har fået både i Danmark og i udlandet.
Emnet er alvorligt og skrøbeligt: gymnasieeleven Christians forelskelse i sin skolelærer Stella. En forelskelse Stella kvitterer med et erotisk forhold, og forholdet ender da Stella omkommer ved en ulykke, og Christian står tilbage med alle sine følelser uden mulighed for at dele dem med sine kammerater eller sine forældre.
Bogen er skrevet “ud i én køre” – uden afsnit eller kapitler og Siegfied Lenz skifter mellem datid og nutid, og mellem at skifte fra at omtale nogen i 3.-person til at tiltale dem direkte, f.eks. side 36:
” Jeg øste regnvand fra en tønde, som stod foran hytten, jeg stillede den gamle kedel hen på komfuret, og så lavede jeg kamillete, som jeg fandt i skabet. Før jeg gav aluminumsbægeret til Stella, drak jeg selv et par slurke. Du tog smilende imod bægeret, hvor var du dog smuk, da du løftede dit ansigt helt tæt hen til mig. ”
Måske er det litterært fint og kunstnerisk, men det distraherede min koncentration om omdrejningspunktet: den skrøbelighed kærlighed versus ren erotik. Så jeg må nøjes med 1 stjerne herfra, for bogen berørte mig ikke. Desværre hr. Lenz.
