Eremitten af Thomas Rydahl
516
2014
978 87 91299 59 9
1. udgave
Thomas Rydahls spændingsroman, Eremitten, vandt Debutantprisen 2014, Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi i 2015 og Glasnøglen samme år for årets bedste nordiske krimi.
Vi taler om en seriøst godt anmeldt krimi, hvor alle de store dagblade overgik hinanden i at drysse roser ud over bog og forfatter. Så du kan roligt hoppe ombord, hvis du tror på al den hype; det gjorde jeg.
Eremittens navn er Erhard Jørgensen. Han er en ældre eneboer, der har været frivilligt strandet på den kanariske ø Fuerteventura i en menneskealder. Han lever i et primitivt skur med sine to geder Laurel og Hardy og ernærer sig som taxachauffør og klaverstemmer.
En dag er han med sine venner, rigmandssønnen Rául og dennes bedårende kæreste Beatriz, på en strand for at kigge på solnedgang. I stedet finder de en bil, hvori befinder sig en papkasse med en død baby og stumper af en dansk avis.
Politiet dropper hurtigt sagen, så den ikke risikerer at påvirke øens turisme. Men for Erhard, der ellers aldrig involverer sig i nogen eller noget, bliver sagen en besættelse. Han sætter himmel og jord i bevægelse for at opklare, hvad der førte til babyens død.
Pludselig forsvinder Rául sporløst, og Beatriz efterlades i en tilstand mere død end levende. Har det unge pars skæbne noget med den døde dreng at gøre?
På papiret er “Eremitten” et spændende og labyrintisk drama med masser af lokalkolorit fra De Kanariske Øer og et farverigt persongalleri fyldt med aggressive mænd og dejlige kvinder. Problemet er bare, at Thomas Rydahl bruger 516 sider på en historie, der allerhøjst kan bære det halve antal sider
Jeg nåede at blive grundigt træt af gamle Erhards uforløste erektion, hans uendelige køreture med den autistiske Aaz, hans surmulende modstand mod moderne teknologi og hans snakke med genstridige mænd, der nægter at hjælpe ham i hans kamp for sandheden.
Men værst af alt er faktisk præmissen. Rydahl formår ikke at overbevise læseren om, hvorfor det er så magtpåliggende for den ellers verdensfjerne Erhard at opklare denne sære sag. Hvorfor bruger han, en fattig mand, hundredvis af euro i et forsøg på at trænge til bunds i mysteriet? Hvad driver manden?
Det eneste, der driver læseren, er, at Thomas Rydahl skriver godt, og at den fodslæbende handlingsgang er ganske hyggelig.
