281
1987
87-583-0390-1
Osobo opasnyj
1.udgave
Boris Weil blev som 18-årig fængslet for ‘antisovjetisk virksomhed’. I første omgang idømt 6 års straffelejr, som han aftjente i Gulag øhavet. ‘En særlig farlig forbryder’ er hans livshistorie, fra hans tid som ung naiv student, til han ender som politisk flygtning i Danmark.
Den altid livsglade Weil beskriver livet i straffelejren ret nøgternt, i en sådan grad at læseren næsten får det indtryk at de indsatte egentlig havde et godt liv der. Hvilket de absolut ikke havde, hvilket træder tydeligt frem så snart man har vænnet sig til Weils optimistiske fortællestil. En stil der blot understreger det umenneskelige, meget mere effektivt end en fange der var knækket af systemet ville kunne have gjort det. Weil er en stærk mand med en stærk vilje til livet.
Biografien glider bag om sovjet systemet, udstiller det despotiske styres virkemidler, der opererer på en kombination af frygt og uvidenhed hos den enkelte borger. Weil fortæller om studentergruppen der er i opposition til regeringen, men må holde sig skjult, og hvordan KGB alligevel får færten af gruppen, hvorfor Weil idømmes fængselsstraf. Netop det spil gruppen er nødt til at opføre for at skjule dens egen eksistens, understreger russernes klaustrofobiske hverdagsliv, med frygt for statens spioner. Fortællingen om hans tid som student trækker dog lidt ud, den fylder den første halvdel af bogen, og lider under alt for mange kommunistiske teoretikere, der nævnes lidt i bølger.
Fængselsdelen er meget interessant, grænsende til det ‘fængslende’. Weil fremstiller en stærkt troværdig teori, at USSR er afhængig af alle de straffede, for de udfører et arbejde der er stærkt nødvendigt for staten, men som der ikke er råd til at betale almindelige arbejdere for at udføre. Derfor idømmes uskyldige mennesker politiske straffe efter en given kvote indenfor forskellige geografiske områder. Der er flere horrible afsløringer af samme slags. Og dog taber Weil ikke modet.
Efter løsladelsen starter problemerne først for alvor, for som tidligere straffet er Weil en mærket mand, og det er stort set umuligt at få hverken job eller hjem. KGB holder øje med Weil, og der går kun få år før han idømmes endnu en straf. En mild straf. Han skal ikke i lejr, men forvises til en sibirisk udørk.
Bogen er gribende. Særligt Weils ukuelige tro på livet bærer den ubærlige historie hjem.
Weil døde sidste år i København.