En gud i ruiner af Kate Atkinson
437
2015
978-87-12-05137-4
A God in Ruins - oversat af Vibeke Houstrup
1. udgave
At læse Kate Atkinsons tragikomiske familiekrønike er som et gensyn med Edward St Aubyns selvbiografiske romaner. Vittigt, bidende, intelligent. Medrivende, endog.
Blot savner Atkinson St Aubyns kærlighed til alle sine personer. Snarere end at forsvare dem udleverer hun flere af dem til læserens bedrevidende latter – men det er også nok så tilfredsstillende, når figurernes tåbeligste karaktertræk alle sammen minder om nogle, vi har mødt hos andre eller, gru!, hos os selv.
Teddy er bogens altoverskyggende hovedperson. Det sødeste, mest fredsommelige menneske, som tænkes kan. Vi følger ham fra barnsben, til han dør mæt af dage som 95-årig.
Det bliver heldigvis aldrig monotont, for kapitlerne springer frem og tilbage i tid. Så er Teddy barndomskærester med sin Nancy i mellemkrigstiden. Så er han den bedragne ægtemand, som desværre slet ikke bliver bedraget alligevel. Så er han alderssvækket, men fuldt bevidst pensionist, som datteren Viola gør alt for at stuve af vejen på et plejehjem. Så er han i tankerne tilbage i krigens dage.
I bogens mest hæsblæsende kapitel følger vi flykaptajn Teddy og hans purunge mandskab i deres gennemhullede Halifax-maskine på bombetogter over Tyskland i 1942-43. Flak, fjendtlige jagere, morderisk uvejr, nødlandinger – chancerne for at overleve er små, alligevel er venskabet og sammenholdet ombord i den tids primitive flyvemaskiner ubrydeligt. Sitrende spænding afløses af kolde gys og rundes af med en klump i halsen; flot flot genskabt, Ms. Atkinson!
Afsnittene om Teddys datter, Viola – en kropumulig, ultraegoistisk, beregnende smatso uden formildende omstændigheder – er til gengæld for villede. Det er her, man savner St Aubyns menneskelighed og evne til at forsvare selv håbløse tilfælde. Alle mennesker har nuancer. Viola er blot en todimensionel karikatur og kalder følgelig ikke på læserens indlevelse. Men pyt, forfatteren er tilgivet, fordi resten af bogen er så vellykket.
“En gud i ruiner” er en pragtfuld pageturner i bedste britiske stil. Man kan snildt se en yngre Hugh Grant i rollen som Teddy, ung flot flyverhelt med indre tvivl om rigtigheden af at bombe den tyske civilbefolkning til pølsefars, mens han klør sin muntre lille hund bag ørerne og modtager det kvindelige militærpersonnels smægtende smil.
