En god dag at flyve af Cæcilie Lassen

Den korte version af anmeldelsen af denne bog består i at blade op på side 70 nederst, hvor man finder følgende flovert:

“På vej op ad trappen igen falder det Greg ind, at Eamon ligner den slags æbler, som kan holde sig grønne og friske i ugevis. Men hvis man kommer for skade at tage en bid af dem, opdager man at de for længst har mistet smagen”.

Den lange version af anmeldelsen må på tilsvarende måde forholde sig til, om indholdet står mål med det, som det pæne ydre lover:
Forsidefotoet med klassisk amerikansk forstadsmotiv er det nærmeste bogen kommer på amerikansk atmosfære; selv om personerne har navne, der klinger af USA og de angiveligt bor i Boston, minder familien O’Neill mest om en tilsnøret kernefamilie fra Solrød eller Brabrand. Der er ingen miljøbeskrivelser til at bidrage til en ægte amerikansk stemning, og man må formode at forfatteren har siddet ganske langt fra USA, mens skrivningen foregik.

Bogens bagside stiller en vis forbindelse til terror og 11. september 2001 i udsigt, men reelt er denne ulykkelige dag uden betydning for bogens handling om politimanden og familiefaderen Greg O’Neill, der opsøges af sin gamle ven Eamon, der har siddet længe i fængsel pga. et mislykket IRA attentat. Plottet (jeg bruger ordet vel vidende at jeg dermed er med til at udvande dette begreb) er så, at Gregs kønne 17-årige datter Joy åbenbart er ‘the spitting image’ af Gregs afdøde lillesøster Breda, som Eamon havde noget kørende med i de glade IRA-dage i 80’erne.

Måske er det Joys status som bogens egentlige hovedperson, der gør, at dette er som at læse en dårlig ungdomsbog. I hvert fald føler man sig som voksen læser talt ned til af sætninger, der aldrig hæver sig op over det jordbundent ordinære. Lix-tallet er lavt, hvilket så til gengæld gør, at denne ganske idéforladte bog redder sig to stjerner: Heldigvis er den så hurtigt læst, at man kan klappe den i efter nogle timers kedsomhed.

Lån bogen på bibliotek.dk