En bøn for Eros af Siri Hustvedt

Emnerne i de forskellige essays er spændende – kunst, litteratur, politik – alle de emner, der interesserer mig. Derfor burde Hustvedts essays i princippet også interessere mig og holde mig fanget – men det er bare ikke tilfældet.

De fleste af forfatterens essays er for tunge – og de er i særdeleshed for lange. Hustvedt er for længe om at komme frem til sine pointer, og det bliver trættende i længden når man læser og læser og føler forfatteren træder vande.

Enkelte essays er rigtig fine i sine beskrivelser af forholdet mellem mennesker – især vil jeg fremhæve samlingens sidste essay “Uddrag af en historie om det sårede selv”, der er intet mindre end fremragende – velskrevet, overbevisende og intelligent.

Desværre er de fleste andre essays intetsigende, for lange eller for tunge, og derfor lander jeg kun på 2 stjerner. De 2 stjerner gives fordi jeg formåede at læse bogen færdig og fordi der trods alt er glimt af fremragende fortællinger i samlingen. Helhedsindtrykket er desværre temmelig dårligt, og jeg kan derfor ikke anbefale denne essaysamling.

Skal man læse Hustvedts bøger vil jeg anbefale, at man læser hendes romaner i stedet for hendes essays – et godt sted at starte er romanen “Det jeg elskede”.