0 kommentarer

Eleanor Rigby af Douglas Coupland

af d. 23. marts 2014
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

223

Udgivet

2005

ISBN

87-21-02509-6

Originaltitel

Eleanor Rigby

Udgave

1.udgave

 

Coupland i tomgang.

Jeg må indrømme, at det var med endog meget høje forventninger, at jeg valgte at læse Douglas Couplands roman “Eleanor Rigby” som blev udgivet i Danmark i 2005. Coupland er jo ikke mindst kendt for sin fremragende roman ”Generation X”. Det skal dog understreges, at han med denne roman langt fra når tidligere tiders højder.

Udgangspunktet for historien er ellers interessant nok. Bogens hovedperson er en 36 årig overvægtig kvinde ved navn Liz Dunn. Da vi møder hende, har hun netop gennemgået en tandoperation, og er ved at komme til hægterne igen, imens hun ser en håndfuld tøsefilm. Liz får uanmeldt besøg, af en ung mand som påstår at han er hendes søn. Liz har bortadopteret ham ved fødslen. Sønnen lider af skelrose men er en ukuelig optimistisk sjæl.

Det forudsigelige plot, går naturligvis ud på, at sønnen med sit livs mod får Liz til at se på verdenen med helt nye øjne.

Rigtigt spændende bliver det dog desvære aldrig. Og bogen skuffer fælt.

Når man tænker på, at Douglas Coupland normalt skriver både underholdende og tænksom, er denne bog en på alle måder stor skuffelse. Eneste formildende træk, er det til tider flotte sprog, som Coupland trods alt stadigvæk mestrer.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter