Døde nattergale af P. D. James

På en sygeplejeskole omkommer en elev under en praktisk øvelse. I første omgang betragtes dødsfaldet som et hændeligt uheld, – først da en anden elev findes død i sin seng tilkaldes inspektør Adam Dalgliesh.
En ting står hurtigt klart når man ser de tætskrevne sider: P.D. James er at finde i den tungere litterære ende af genren. Beskrivelser af miljø er personer er sjældent set i den klasse, atmosfære er der masser af. Og det er en fryd at opleve Dalgliesh, – en mand der kæmper en brav kamp med sin egen stolthed.

Men P.D. James er som en aldrende Lada på vej op ad bakke: helvedes langsom i optrækket! Fra de indledende præsentationer af persongalleriet og til de første afhøringer af HVER ENKELT mistænkt er ovre, går der irriterende lang tid.
For Dalgliesh er grundig og overlader intet i efterforskningen til tilfældighederne. Det gør selvfølgelig at historien holder vand, men det er samtidig også med til at trække læseoplevelsen i langdrag. Stilen er som hos Agatha Christie. Fans af Christie vil ganske sikkert elske P.D. James. Jeg derimod, kogte af uforløst spænding hele vejen gennem bogen. Selv bogens dramatiske(?) slutning nøjes personerne med at tale sig igennem. Hvordan er det man siger? DET ER EN OMMER!

Lån bogen på bibliotek.dk