Død mands støvler af Anne-Grethe Dahms

“Far hævede øksen. Øjeblikket efter sang øksen i luften. Og to velrettede slag og en knasen af knogler skilte i et nu kaptajnens underben med støvlerne fra resten af hans krop. Faren holdt byttet i vejret med skafterne nedad: “Når de tørrer ind, hælder vi benene ud.” Han lod væsken dryppe af. “Der har du dine støvler,” grinede han.” (side 13)

Bag klitterne bor Olle sammen med sine forældre, og deres hverdag er præget af den fattigdom de lever i. Da de bor tæt ved stranden sker det fra tid til anden, at en båd forliser hvorefter drivtømmer og lig, såkaldte strandvaskere, ender på stranden. Når det sker, gælder det om at være hurtigt ude, for der er flere, som vil have fat i rovet. Faren har et hårdt liv bag sig hvilket har gjort ham hård i filten, han søn derimod har svært ved at kapere de voldsomme oplevelser.

“Jeg ved for resten ikke, om jeg får brug for støvlerne,” forsøgte Olle og var spag i mælet. “Den mand, der kun ejer et par træsko, regner man for en fattigrøv. Hold op med det pjat. Jeg stak støvlerne ind under halmen i udhuset. Hønsene sladrer ikke. Se så at komme i gang!” (side 20)

Efter denne for Olle meget skræmmende oplevelse på stranden, forfølger begivenhederne ham i tankerne. Han og faren har begravet kaptajnen i klitterne, og om natten forestiller Olle sig at kaptajnen står op af sin grav for at hente sine støvler. Han ser kaptajnens ansigt for sig, glødende øjne der lyser i mørket og en stemme der gentager “Giv mig mine ben og mine støvler”. Men det er ikke kun støvlerne, som står gemt i skuret, der plager Olle, det er også den dårlige samvittighed over det faren har tvunget ham til at være medskyldig i. De har plyndret døde sømænd og stjålet deres personlige ejendele, hvilket de slet ikke har nogen ret til.

Faren rejser fra hjemmet godt læsset til med byttet fra strandvaskerne, med det påskud at han vil få penge for det og så komme tilbage igen. Han kan ikke sælge det til folk i nærheden, da de så vil opdage, at han har stjålet det. Da Olles mor, Marie, tager afsked med sin mand, er hun forberedt på, at hun ikke ser ham igen. Deres ægteskab har knirket længe, da Olles far igennem årene har ændret sig. Han er blevet mere voldelig og aggressiv, han drikker og spiller kort. Marie har opholdt sig meget på Ørnekær, hvor hun hjælper Bente der har besvær med at bevæge sig rundt og derfor stort set er sengeliggende det meste af tiden. Der går mange rygter blandt folkene rundtomkring om at Marie og manden i huset, Nils, er glade for hinanden. Inden hans far rejser, finder Olle ud at hans mor venter barn, han gruer for vinteren og hvordan det skal gå dem.

Historien er både barsk, spændende og til tider uhyggelig. Læseren får et kig tilbage i tiden til 1700-tallet, dengang hvor der blandt folkene herskede en overtro, hvor overleveringer om elverpigerne, åmanden og de underjordiske var noget man virkelig frygtede. Det var en barsk tid, en daglig kamp for overlevelse og døden lurede lige om hjørnet. Du kan læse mere om bogen på www.bagombogen.dk

Kan læses fra 13 år.

Lån bogen på Bibliotek.dk