Digte 2014 af Theis Ørntoft
63
2015
978-87-02-15800-7
Digte 2014
1. udgave, 11. oplag
I 2014 debuterede den unge digter Theis Ørntoft med digtsamlingen ”Digte 2014”, der høstede fine anmeldelser i diverse medier – og sandelig om digtene ikke også fik rosende ord med på vejen i to anmeldelser her i verdens bedste bogrum.
Nu er det efterhånden ingen statshemmelighed, at jeg ikke er den hurtigste knallert på havnen når det handler om at analysere digte – medmindre altså at digtene har en tendens til at rette sig mod det nære og det konkrete her i tilværelsen. Det gør Theis Ørntofts digte ikke rigtigt, og når meningen fortaber sig i det uvisse eller teksterne decideret savner sammenhæng, så er det at denne anmelder stiller spørgsmålstegn ved hvad man får ud af at læse en bog.
På trods af, at meningen med de fleste af digtene stadig står hen i det uvisse for denne anmelder indrømmer jeg blankt, at Theis Ørntoft formår at skrue smukke sætninger sammen og han formår også at tegne smukke billeder frem på nethinden, der gør indtryk på trods af, at digtene både indholdsmæssigt og forståelsesmæssigt ofte er det rene volapyk. I hvert fald for mig, men jeg er som sagt heller ikke ekspert udi at fortolke digte.
Nu kan det være du stiller det aldeles rimelige spørgsmål ”Hvad handler digtene om?”, og det er i sandhed et godt spørgsmål, som jeg ikke ved om jeg kan besvare nu hvor jeg synes digtene for en stor dels vedkommende består af sætninger sat sammen ud fra et tilfældighedsprincip – og dermed ikke giver mening.
Jeg forstår dog digtene som bl.a. samfundskritik og politik, men der er også beskrivelser af hverdagen så præcise og smukke så jeg ikke kunne undgå at blive rørt i mit halvgamle hjerte fordi forfatteren har en endog særdeles god evne til at fremmane stemninger:
”Robyn spiller koncert ved kanalen
De går derned en lille gruppe, og aftenen kommer
Kølig og gylden over træerne” (side 62).
For mig er ovenstående en smuk og enkel beskrivelse af noget der minder om en lykkelig hverdagsaften, og det var et af de digte der gjorde et positivt indtryk på denne anmelder.
Desværre var der mindst lige så mange digte, der ikke gav mening – hverken sprogligt, indholdsmæssigt eller forståelsesmæssigt, og derfor belønner jeg desværre kun digtene med to stjerner – jeg er som sagt til det konkrete, det nære og det umiddelbart forståelige – og der er et stykke vej endnu inden Theis Ørntofts digte kan opfylde de ønsker.
