336
2014
978-87-7159-045-6
1. udgave, 1.oplag
Det perfekte sted at dø – findes det? Måske. Inger Wolf har i hvert fald lavet en krimi, der foregår i Japan, hvor Aokigahara-skoven er kendt som selvmordsskoven – et sted, man søger hen, når man er deprimeret og vil forlade denne verden. Skoven er umådelig stor, og hvis man går lidt væk fra stierne for at sige farvel til denne verden, er det ikke sikkert, at ens lig nogen sinde bliver fundet.
Men skoven er også en perfekt scene for mord, for de lokale bliver langt væk fra skoven, der også er kendt for sine spøgelser og væsener, der kalder dig ind i skoven. Så er scenen sat!
Den danske politikommissær Daniel Trokic bliver sendt til Japan for at kigge lidt på en sag, hvor en ung dansk mand er fundet hængt i skoven. Det japanske politi har arkiveret sagen som selvmord, men i Danmark har den unge mands far modtaget et telefonopkald fra Japan, der mener, der findes en lydoptagelse af den unge mands sidste minutter – og at denne lydoptagelse tyder på noget helt andet end selvmord.
Faderen og sønnen har boet i Japan, da den unge mand var teenager, og sønnen har fået arbejde i Japan, som han længtes tilbage til. Faderen kan ikke tro, at sønnen har begået selvmord og venter uroligt på, hvad Daniel Trokic finder frem til.
Det er en spændende historie, som Inger Wolf ruller ud – og jeg følte mig godt underholdt af bogen. Det var ret spændende med den japanske vinkel, om end de japanske navne nogle gange vakte lidt knas med at huske, hvem der nu var hvem.
Naturligvis får Daniel Trokic styr på det hele til sidst og kan tage tilbage til den myrdedes far, der får en noget anderledes besked omkring sønnens dødsfald, end han havde troet – og også en oprivende afsløring fra drengens teenageår.