Det onde øje af Björn Larsson

”Det onde øje” handler om race- diskrimination, -uroligheder og fanatisme i Paris i nutiden. Under et parisisk kvarter er et kæmpe tunnelbyggeri i gang, og især de franske og algeriske arbejdere har svært ved at acceptere hinandens tilstedeværelse. Flere af hovedpersonerne har en fortid i Algeriet som kolonister, oprørere eller på forskellige sider i borgerkrigen. En er leder af et hemmeligt netværk, som har til formål at hjælpe arabiske piger og kvinder, der må flygte fra fanatiske og voldelige mænd.

Et plus ved bogen er, at den øger kendskabet til en del af Frankrigs historie. Desuden er romanen ude i nødvendigt ærinde, men… omtrent alle Frankrigs forskellige grupperinger bliver repræsenteret lige fra det tavse flertal til diverse ekstremister. Det er så demokratisk, at det er lige før, det er irriterende. Halvdelen kunne have gjort det.
Bogen er delt op mellem otte personer. Når vi følger Alain, den ultrahøjreorienterede, professionelle ex-torturudøver er sproget kendeligt mere fladt og virker forsimplet. Det er selvfølgelig en fortælleteknisk måde at vise noget på: ”denne person er ikke så klog, derfor er sproget i kapitlet holdt til det enkle”, men den er for let, synes jeg.
Sidste anke er en løs ende, der ender med at gøre historien utroværdig. Igennem hele bogen får man fortalt, hvordan GIA (Groupe islamique armé) aldrig efterlader vidner og ikke ser eliminering af mennesker som et synderligt radikalt emne. Dette lyder endog meget sandsynligt, men så er der noget, der ikke rimer. For at de gode kan vinde bliver en del af historien kørt ud på et sidespor og aldrig afsluttet. Det er snyd.

Lån bogen på bibliotek.dk