124
1997
87-11-11170-4
“Det bliver mellem os” er, som forfatteren selv beskriver det, et adoptivbarns historie og en fortælling om, hvordan hemmelighedskræmmeri kan påvirke et menneskes liv langt ind i voksenlivet.
Christian Einfeldt er søn af en norsk mor, der bortadopterede ham til et dansk par, da han var ganske spæd. Den danske adoptivmor kunne ikke få børn og derfor var en adoption eneste mulighed for at få børn.
På overfladen er alt godt. Christian Einfeldt vokser op i et hjem, hvor han får god opmærksomhed og er ønsket af sine adoptivforældre. Som barn får Christian ikke at vide han er adopteret, men dybt i sit inderste ved han alligevel, at han ikke rigtig hører til.
Som stor dreng får han at vide, at han er adopteret, men af hensyn til adoptivmoderens sarte nerver vælger han at holde lav profil, og først da adoptivforældrene er døde, opsøger han sit biologiske ophav. Hans biologiske far er død, men det lykkes Christian at finde frem til sin mor i Norge. En kvinde, som han straks føler sig knyttet til, og som han besøger mange gange for at lære hende og hendes baggrund at kende.
“Det bliver mellem os” er en bog, der beskriver hvilke dårligdomme det medfører at lyve over for sine børn. At selvom man tror man beskytter sig selv og barnet er faktum præcis det modsatte når man vælger at fratage barnet retten til at kende sin egen historie.
“Det bliver mellem os” er en vigtig fortælling om et spændende emne. Desværre fanger bogen ikke helt. Det skyldes, at jeg savner uddybende beskrivelser af de virkninger det har haft at blive løjet for gennem en helt barndom. Der mangler desuden dybere beskrivelser af adoptivforældrene. Der skøjtes kun på overfladen, og det er ikke helt godt nok til at få bogen op at ringe. Forfatteren har talent for at skrive og emnet er vigtigt, men vi lander ikke desto mindre kun på 2 stjerner – fordi der kun skøjtes på overfladen.