Der er ingen røvere i skoven af Astrid Lindgren

Da det er ved at være nogle år siden, jeg selv var lille, og jeg ingen børn har selv, er det også ved at være noget tid siden, jeg sidst læste en billedbog. Derfor er det også svært for mig at bedømme, om den egentlig er god, da jeg jo ikke ved, hvordan den ville virke på et barn. Jeg vil dog alligevel forsøge mig:

Astrid Lindgren står bag bogen “Der er ingen røvere i skoven” og selv om det ikke kan siges at være en ny “Mio min Mio” eller “Brødrene Løvehjerte”, kan man godt mærke, at der er nogle af de samme ting på spil. Den har mange af de gode elementer, som en børnebog i min verden skal have; der er noget uhyggeligt i skoven, der en bedstemor som sætter en form for ramme i fortællingen, men samtidig er uvidende om meget af historiens forløb og derfor også er en lidt perifer figur, og så er der en forbindelse med en fantasiverden, som kun børn kan leve sig ind i.

Drengen Peter har hørt, at der ikke er nogen røvere i skoven fra de to drenge, han leger med, når han bor hos sin mormor – men passer det nu også? Dukken Mimmi kommer pludselig til live og fortæller Peter, at hans venner ikke har ret. Hun har nemlig noget som den farlige røverhøvding Fiolito og alle hans røvervenner vil have fat i!

På trods af at jeg ikke har så meget at sammenligne bogen med, vil jeg mene, at dette er en fin lille børnebog. Lindgren kan man jo aldrig jo helt galt i byen med.

Lån bogen på bibliotek.dk