Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead

”Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead er allerede nu udråbt som en af årets bøger. Den har vundet Pulitzerprisen 2017 og National Book Award 2016 med flere, og anbefales af både Oprah Winfrey og den tidligere amerikanske præsident Barack Obama. Anmeldere har kaldt den ”en ny amerikansk klassiker”, ”Mesterligt og dybt chokerende” og ”Intet mindre end en genopfindelse af den historiske roman”.

Men er der så noget om snakken? JA! Colson Whiteheads roman om slavepigen Cora, som stikker af fra modbydelige forhold på James Randalls bomuldsplantage i Georgia ved hjælp af ’den underjordiske jernbane’, er både velskrevet, barsk og bevægende.

Coras mormor blev bortført fra Afrika og solgt som slave i USA, hvor hun døde efter mange års hårdt arbejde i bomuldsmarkerne. Af de fem børn, hun fødte, overlevede kun Mabel, Coras mor. Mabel flygtede fra plantagen, da Cora var omkring 10-11 år gammel. Fra da af var Cora en paria i slavehytterne, og hun tilgav aldrig sin mor for at efterlade hende.

Men det var langt fra sædvane, at en slaveflugt lykkedes. Ofte blev de flygtede hurtigt bragt tilbage og hårdt straffet. Derfor er Coras svar nej, da slaven Caesar foreslår hende at flygte sammen med ham. Senere ombestemmer hun sig dog, og en nat stikker de af. Det bliver starten på en lang og brutal flugt.

Som sagt er ”Den underjordiske jernbane” en bevægende læseoplevelse. Det er simpelthen umuligt for mig at forstå, hvordan man kan behandle andre mennesker så grusomt, som mange behandlede slaverne. Selv hvis man ikke anså dem som ’rigtige mennesker’, forstår jeg det ikke. Det er vel kun rendyrkede psykopater, som finder glæde i at torturere andre levende væsener?

En anden barsk øjenåbner i romanen er de indre konflikter i slavelandsbyen. Her er det ikke sammenhold og hjælpsomhed, der fylder mest. Fordi levevilkårene er så barske, er menneskelig afstumpethed almindelig i slavehytterne, hvor Cora kommer allernederst i hierarkiet og må igennem både voldtægt og udstødelse, da Mabel flygter.

Colson Whitehead beskriver, hvordan Cora får hjælp af ’den underjordiske jernbane’ under flugten. Han beskriver netværket som fysiske tog under jorden, som bragte de flygtende med fra station til station. I virkeligheden var brugen af jernbane-jargonen en kode for at skjule hvad der foregik for omverdenen. F.eks. blev slaver på flugt kaldt for Passagerer, skjulestederne hed Stationer, og folk der hjalp slaverne under flugten var Konduktører. Det kan man læse mere om i kronikken ”Slavernes hemmelige jernbane og flugten mod nord”

Hvis du har mod på en barsk, men også nødvendig roman om et mørkt kapitel i menneskehedens historie, så er ”Den underjordiske jernbane” et must. Tracy Chevalier har også skrevet om slavernes flugtnetværk i ”Den sidste flugt”, men her fortalt gennem en hvid kvækerkvinde. Endelig er jeg også nødt til at anbefale Edward P. Jones’ roman ”Den kendte verden” om den sorte slaveejer Henry Townsend, som i 1850’ernes Virginia ejede 33 slaver. ”Den kendte verden” modtog i øvrigt også Pulitzerprisen i 2004.

Lån bogen på Bibliotek.dk