Den som blinker er bange for døden af Knud Romer

I de senere år har der været en tendens til, at alle forfattere med respekt for sig selv skal skrive lidelsesfortællinger og familiekrøniker fra virkelighedens verden. Desværre formår Knud Romer ikke at løfte opgaven og “Den som blinker er bange for døden” er en god lektie i, hvilke farer der ligger i at skrive om private følelsesladede oplevelser.

Knud Romer bliver for flæbende i sine beskrivelser af naboernes nedladende blikke og hadske kommentarer til hans mor. Jeg opfatter det sådan, at hans egentlige ærinde med bogen er, at fremhæve sin egen offerposition, og desuden give kammerater og naboer tilbage af samme skuffe.

På trods af forfatterens tendens til at beskrive barndommen meget følelsesladet, (grænsende til det sentimentale), rummer bogen dog enkelte gode passager, ikke mindst de afsnit, hvor Romer beskriver hverdagslivet i Nykøbing Falster. Historierne fra Nykøbing er både medrivende og levende. Det lukkede samfund i byen står fuldstændig klart for mig, og jeg kan tydeligt se “rågerne” for mig, som styrer landsbyen med hård hånd.

Der er ingen tvivl om, at Knud Romer har talent for at skrive, og jeg håber ikke “Den som blinker er bange for døden” bliver den sidste roman fra hans hånd. I hans næste roman håber jeg dog, at Romer holder sig til fiktion i stedet for at blande egne oplevelser ind i historien..

Lån bogen på bibliotek.dk