206
2007
978-87-02-05061-5
The Reluctant Fundamentalist - oversat af Mich Vraa
Til at begynde med, undrede det mig at vi ikke har hørt mere til Mohsin Hamids “Den modvillige fundamentalist”, for der er tale om en lille litteraturperle. Efterhånden som læsningen skred frem, stod det mere og mere klart, hvorfor bogen er henvist til den sektion på biblioteket der indeholder bøger som man ikke taler om. Bogen er ekstremt USA-kritisk, og det er jo ikke velset – ikke i Vesten i hvert fald. Man kan være enig i budskabet eller ej, men forfatteren formår at begrunde sine holdninger på en sober og velovervejet måde, så man som læser i hvert fald overvejer det han siger. Bekæmper vesten terrorister, eller skaber vi dem? En tanke eller to værd.
Hele bogen er én lang monolog, hvor en ung pakistansk mand taler med (eller nok mere til) en amerikaner som han møder i Lahore, Pakistans næststørste by der ligger på grænsen til Indien. Den unge mand har fået en god uddannelse i USA, han er dygtig indenfor sit felt (handel og økonomi), og stryger hurtigt opad i systemerne og har som 22-årig en rigtig god og rigtig velbetalt stilling. Han fortæller om sit forhold til Erica, hvis forlovede døde af kræft nogle år tidligere. Hovedpersonen er både dyb, eftertænksom og meget velformuleret – stik imod de skræmmebilleder vi altid præsenteres for i nyhedesudsendelser, hvor USA-modstandere reduceres til uvidende og højtråbende ignoranter. Mohsin Hamid viser os, at der er alternativer, og at modviljen mod et USA-styret Vesten måske er velbegrundet. Måske endda særdeles velbegrundet. Efter angrebene på World Trade Center d. 11. september 2001, er verden en anden. Som pakistaner i USA, føles dette ekstra meget, og der går ikke lang tid inden vores hovedperson vælger at rykke hjem til Pakistan. Til trods for krigstrusler fra naboen Indien.
Efter at have delt et godt måltid mad på en restaurant i Lahore, følger hovedpersonen sin nye amerikanske bekendte tilbage til dennes hotel. Historien slutter i døren til hotellet. Men vi får aldrig at vide hvordan den slutter. En lille genistreg fra forfatteren, der på den måde lader læseren selv tage stilling til den verden vi er en del af. Uden at pådutte os færdigstøbte dem/os-holdninger.
Alt i alt en særdeles anbefalelsesværdig læseoplevelse, der i den grad fortjener at komme ud i lyset. Måske nu, mere end nogensinde.