De ydmygede og sårede af Fjodor Dostojevskij

Dostojevskij bringer os i denne grumme historie ind i fyrsternes suiter og børneprostitutionens baggårde, og fra de mest uselviske og kærlighedsgivende til de mest egoistiske og sadistiske personer. Hele verden i ét blik. En mesterlig fortælling.

Med en fantastisk og rørende scene, hvor en gammel, fattig mand med sin hund finder en smule varme blandt de velbjærgede handelsfolk på en fin café, introducer Dostojevskij endnu engang en historie om de allerfattigstes vilkår i det ekstremt ulige zar-russiske adelssamfund.

Nelly, barnebarn til den gamle mand fra cafeen, der dør kort tid efter vi blev introduceret til ham, bringer læseren ind og ud gennem historiens krinkelkrige efter, at hun slår sig ned hos historiens fortæller, Vanja. Han overtager den gamles hummer, og det er i hans søgen efter at opklare hendes historie, at vi introduceres til de smudsige sider i det russiske samfund, og det er også på den baggrund, at vi møder den afstumpede, lystne og selvoptagede fyrst Valkovskij.

Næsten som den inkarnerede djævel selv udgør han en magtfuld modvægt til den totalt selvopofrende kærlighed, der også fremstilles, bl.a. ved Vanjas kærlighed til Natasja, der selv er villig til at ofre sig for fyrstens umodne og manipulérbare søn. Disse indgår i den ulykkelige kærlighedstrekant, som den større fortælling om hedonistisk selvnydelse kontra dyb, altruistisk kærlighed udspringer fra.

Krystalklart viser Dostojevskij hvor stor forskellen er mellem den russiske elite og landets millioner af fattige. Sidstnævnte er så underkuede, at de ikke engang kan få den moralske anerkendelse det er, at blive respekteret. Deres livslod er blot at finde sig i de riges lyster og luner. Følelsen af afsindig ydmygelse og dyb frustration udpensles på fantastisk og gribende vis. Nelly nyder selv denne “lidelsens egoisme”, der får hende til at ydmyge sig selv i trods, hvilket er det eneste hun har magt til. Samtidigt er det i Dostojevskij optik et billede på, hvor umanérligt stolt den fattige russer er.

Desuden indeholder historien et interessant kønssyn, da næsten alle kvinderne er gode, kærlige og opofrende – mens næsten alle mænd er hårde, selviske eller barnagtige. Og i forhold til mange andre af Dostojevskijs romaner og noveller er der en usædvanligt god bevægelse i historien. Ingen lange og trættende indre eller ydre monologer – bortset fra den lille Nellys afsluttende beretning om sin skæbne, som binder hele historien sammen. Et både velfortalt, fængslende, nærværende og bevægende drama.

Lån bogen på Bibliotek.dk