0 kommentarer

De uskyldiges brøde af Candace Robb

af d. 20. oktober 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

312

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7070-078-8

Originaltitel

The Guilt of Innocents

 

”De uskyldiges brøde” er en middelalderkrimi, som foregår i York i en kold og rå november måned i det herrens år 1372. En bådsmand bliver hevet op af floden efter sammenstød med nogle af katedralskolens drenge, og kort efter dør han. Men er det på grund af drengestregerne eller ligger der mere bag? Senere bliver et frisk lig hevet op af floden og nu udvikler tingene sig hurtigt. Vi følger Owen Archer, der er kaptajnen i ærkebiskop Thorebys garde, i hans jagt på at afslører en temmelig følelseskold og grum forbryder. En opgave, der kræver megen menneskelig indsigt og evne til at lytte til det folk ikke siger, da alle helst passer sig selv, og ikke vil blandes ind i noget. Owen må flere gange forlade sit hjem og sin kone, der er højgravid med deres tredje barn, en situation der skaber utryghed i familien, for vil moderen også gå efter dem, som han er gået efter så mange andre…
Bogen er den niende i serien, og man mærker tydeligt, at Candace Robb er hjemme i det historiske stof, og beskriver på en malerisk måde den engelske middelalder. Handlingen i bogen bygger på historisk dokumenterede begivenheder, konflikten mellem katedralskolens elever og klosterets bådsmænd samt stridighederne mellem latinskolen og katedralskolen

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter