0 kommentarer

De grønne skove af Jane Aamund

af d. 4. juni 2008
Info
 
Forfatter
Omslag
Sideantal

269

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7055-274-5

 

Udlængsel. Eventyrlyst. Nye udfordringer. Det frie liv.

Året er 1859. Den unge landmand Jens Kristensen vil søge lykken i Argentina, og prøver at overtale sin kone Kirsten til at tage med. Hun er under påvirkning af sin mors meninger, og har ikke mod på at tage med. Men Jens er fast besluttet på at tage af sted. Bogen handler om hans lange færd, først omkring onkelens kro, hvor han arbejder en tid for at tjene de sidste penge til rejsen, herfra går turen videre til København, hvor han indlogerer sig på et pensionat, før han endelig kan komme af sted. Turen på havet er barsk, og da han endelig når i land i Argentina er tingene heller ikke helt som forventet.

På onkelens kro møder han den unge tjenestepige Marie, som forelsker sig i Jens og beslutter sig for at følge ham til Argentina – hvilket Jens ikke er indstillet på.

Det er en meget let læst bog, ren underholdning. Sproget er enkelt/simpelt, og personerne er beskrevet noget stereotypt. Men ind imellem er det dejligt afslappende at læse en bog, der er skrevet for at underholde og ikke andet – og når man ved, at det er hvad man går ind til, bliver man ikke skuffet. Bogen er første del i en slægtskrønike om de dansk-argentinske indvandrere.

Lån på Bibliotek.dk

 

Bedømmelse
Karakter