De besatte af Fjodor Dostojevskij

Den helt korte anmeldelse af Dostojevskijs roman fra 1872 er: Fantastisk bog!

Men det kunne man selvfølgelig sige om så mange bøger, og også om en hel del af den russiske forfatters andre værker. Det ændrer dog ikke ved, at ”Onde ånder” (eller ”De Besatte”, som den tidligere blev oversat med) er en fremragende fortælling om fanatiske overbevisninger og foragt for det enkelte menneske for “sagens” skyld.

Romanen foregår i et lille revolutionært miljø omkring den kyniske og veltalende leder, Pjotr Stepanovitj Verkhovenskij, der forsøger at omstyrte den bestående orden ved hjælp af sin meget beskedne gruppe. Ideen er, at hvis han med sin lille gruppe kan skabe kaos i det lille bysamfund, de befinder sig i, så vil det sprede sig til resten af Rusland. Han prøver ihærdigt at knytte den meget karismatiske dameforfører Nikolai Stavrogin tættere til gruppen og bruge ham som et slags forbillede og ansigt udadtil, mens han selv trækker i trådene bagved. Det lykkes kun delvist, da Stavrogin er lige så lidt interesseret i en sag som i andre mennesker.

Dostojevskijs personskildringer er virkelig enestående, og hans evne kommer her, ud over de to allerede nævnte hovedpersoner, til fuld udfoldelse i beskrivelserne af den overforfængelige has-been Stepan Verkhovenskij, far til Pjotr, og den energiske overklassefrue Varvara Stavrogina, mor til Nikolai. Plus et utal af både tiltalende og frastødende bipersoner, der befolker denne lille by.

Et forrygende højdepunkt nås i et møde blandt de revolutionære. Der skal i bedste millimeterdemokratiske stil stemmes om alt, også om der overhovedet skal stemmes. Hele det absurde møde akkompagneres af et maltrakteret klaver, som en de tilstedeværende bliver bedt om at spille på, så ingen kan lytte med ved dørene og afsløre dem. Valsen, der spilles “med knytnæver”, overdøver samtidig alle de tilstedeværende, som derfor tvinges til at råbe i munden på hinanden. Kosteligt og fuldstændig syret!

Jeg kan kun anbefale ”Onde ånder” på det varmeste. På min egen hitliste er den bedre end “Idioten”, så lad den være bog nummer to efter “Forbrydelse og straf”.

Lån bogen på Bibliotek.dk